Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Foto: Per Folkver
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark stemte imod: EU forbyder sprøjtemiddel til fare for bier

Danmark var imod et forbud mod pesticider, der kan dræbe bier. Kun to andre lande var enige med Danmark.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Europas bier behøver ikke længere bekymre sig for neonikotinoider, der er en type sprøjtemidler, som er skadelig for bier.

Efter en afstemning i EU fredag er medlemslandene blevet enige om et forbud. Det indføres, efter at en videnskabelig gennemgang har bekræftet, at stofferne er skadelige for bier, når de bruges udendørs.

Konsekvensen er, at al udendørs brug af de tre stoffer imidakloprid, klotianidin og tiamethoxam vil blive forbudt.

»Biers helbred er afgørende vigtigt for mig, fordi det handler om mangfoldighed i naturen, madproduktion og miljø«, siger EU-kommissær Vytenis Andriukaitis.

Danmark stemte sammen med Tjekkiet og Rumænien som de eneste imod et forbud.

Hos Danmarks Naturfredningsforening jubler man over nyheden.

»Det er en sejr for naturen, fordi det altid er svært at få naturens behov sat over landbrugserhvervets«.

»Men her har langt de fleste EU-lande heldigvis valgt at tage biernes parti«, siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening, i en pressemeddelelse.

Flere har ment, at pesticiderne har været med til at få verdens bestand af bier ned. Skaderne går fra, at bierne bevæger sig anderledes, til at de slet ikke kan bevæge sig og til sidst dør.

Insektmidlerne kan også ødelægge biernes signaler, så de ikke kan sanse og finde rundt, som de plejer.

Der er registreret cirka 290 forskellige arter af bier i Danmark. Honningbien er en af dem.

Både honningbier og vilde bier bestøver planter og afgrøder. Værdien af deres bestøvning af afgrøder i Danmark anslås til cirka en milliard kroner årligt.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • 
    Strassbourg - EU - Parlament - Parliament - Europa - afstemning - Vote - Portræt - Reportage (ikke Brussel)

    På søndag har du chancen for at sætte dit eget lille personlige præg på, hvordan EU i fremtiden skal tackle nogle af Danmarks og klodens helt store udfordringer. Men hvor mange af de beslutninger, som lægger rammerne for vores hverdag, træffes egentlig i Bruxelles?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

Forsiden