Foto: Czarek Sokolowski/AP
Internationalt

EU vil tredoble budgettet for migration og ydre grænser

Liberal leder vil trække medlemslandene for retten, hvis de ikke når til enighed om asylreform sidst i juni.

Internationalt

EU skal næsten tredoble sit budget til at bremse illegal migration og styrke kontrollen ved de ydre grænser i det næste langtidsbudget.

Det foreslår EU-Kommissionen tirsdag som led i den byge af forslag til udmøntning af pengene i langtidsbudgettet, der skal gælde fra 2021 til 2027.

EU's migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, siger, at bedre styr på de ydre grænse og migration også vil stå højt på dagsordenen de kommende år.

»Større udfordringer kræver større ressourcer«, siger Avramopoulos.

»Derfor foreslår vi næsten at tredoble budgettet på det område«, siger han.

I det nuværende langtidsbudget er der sat 13 milliarder euro af til migration og grænser. Det svarer til 97 milliarder kroner.

10.000 grænsevagter

I det næste budget skal der sættes 34,9 milliarder euro af, foreslår kommissionen. Det svarer til godt 260 milliarder kroner.

Der skal ifølge udspillet oprettes en ny fond til støtte for bedre grænsekontrol, og der skal hyres et stående korps på 10.000 ekstra EU-grænsevagter.

Fonden skal også hjælpe med at finansiere udstyr til brug for bedre grænsekontrol.

Pengene skal også bruges som led i bestræbelserne på at bremse og sende økonomiske migranter retur.

»Vi er nødt til at være forberedt«, siger Avramopoulos.

»Vi har ikke råd til en gentagelse af 2015. Hverken politisk eller økonomisk«, siger han.

2015 var året, hvor over en million asylansøgere ankom til EU i et pres, der skabte både kaos og dyb politisk splittelse.

Forordning brød sammen

Det voldsomme pres på alle systemer fik også den såkaldte Dublin-forordning til at bryde sammen.

Den er kernen i asylsystemet og fastslår, at en asylansøgning skal behandles i første ankomstland.

EU's stats- og regeringschefer skal efter planen enes om en reform af Dublin-reglerne på et topmøde i Bruxelles sidst i juni.

Foreløbig tyder intet på, at det vil ske. Alting strander på den bitre strid om tvungen omfordeling af flygtninge i Europa.

I en debat i Europa-Parlamentet tirsdag opfordrede et bredt flertal EU-lederne til at blive enige om en reform.

Lederen af parlamentets liberale gruppe, Guy Verhofstadt, vil trække medlemslandene for EU-Domstolen, hvis de ikke når til enighed senere på måneden.

Han mener, at manglende handling vil være en overtrædelse af EU-traktatens artikel 265.

Den artikel giver mulighed for at trække en EU-institution for retten for passivitet, hvis institutionen undlader at træffe en afgørelse, selv om den er blevet opfordret til det.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    An image posted by Oscars show host Ellen DeGeneres (bottom row, 4th L) on her Twitter account shows movie stars, including Jared Leto, Jennifer Lawrence, Meryl Streep (bottom row L-3rd L), Channing Tatum, Julia Roberts, Kevin Spacey, Brad Pitt, Lupita Nyong'o, Angelina Jolie (top row L-R) and Bradley Cooper (bottom row, 2nd R), as well as Nyong'o's brother Peter (bottom row, R), posing for a picture taken by Cooper at the 86th Academy Awards in Hollywood, California March 2, 2014. The self-portrait tweeted by host DeGeneres and actors taken during Hollywood's annual Academy Awards ceremony on Sunday quickly became the most shared photo ever on Twitter. Picture taken March 2, 2014. REUTERS/Ellen DeGeneres/Handout via Reuters (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT MEDIA TPX IMAGES OF THE DAY PROFILE) ATTENTION EDITORS

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce