Flere børn alvorligt kvæstet i brand nær Paris

Fem børn har livstruende skader efter en brand i en toetagers ejendom, som 100 brandfolk blev kaldt ud til.

Internationalt

Syv mennesker er alvorligt kvæstet efter en brand i en beboelsesejendom i en forstad til Paris søndag.

Blandt dem er fem børn, der svæver mellem liv og død, oplyser brandvæsnet i den franske hovedstad.

Flere politibetjente er også kommet lettere til skade ved branden i forstaden Aubervilliers, der ligger nord for Paris. Det siger en talsmand for brandvæsnet.

Årsagen til branden er endnu ukendt. Den opstod på loftet af en toetagers bygning og var så voldsom, at 100 brandmænd blev sendt ud for at slukke den.

Branden brød ud omkring klokken 19. Den er nu under kontrol, oplyser brandvæsnet ved 22-tiden.

Det er under en måned siden, at en anden brand i et boligkompleks i samme Paris-forstad kostede en mor og hendes tre børn livet, mens ni andre kom til skade.

ritzau

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce