Timingen for vores besøg var problemet, siger Holger K. Nielsen.
Foto: Mogens Flindt

Timingen for vores besøg var problemet, siger Holger K. Nielsen.

Internationalt

Danske politikere bliver hjemme: Udenrigspolitisk Nævn aflyser officielt besøg til Saudi-Arabien efter journalistdrab

Danske politikere frygter at blive et propaganda-redskab i Saudi-Arabien og aflyser derfor tur til oliestaten.

Internationalt

En tur for en række danske politikere til Saudi-Arabien i næste uge er blevet aflyst som følge af journalisten Jamal Khashoggis dødsfald på landets konsulat i Istanbul.

Det oplyser to af de politikere, der skulle til Saudi-Arabien til Berlingske.

Rejsen var planlagt for Folketingets Udenrigspolitiske Nævn. Nævnet skulle blandt andet møde den magtfulde kronprins Mohammed bin Salman.

Men ifølge to af nævnets medlemmer - Holger K. Nielsen fra SF og Marcus Knuth fra Venstre - er turen aflyst. Berlingske skriver, at de frygtede at blive brugt til propaganda af kongefamilien i Saudi-Arabien.

Begge medlemmer af nævnet fremhæver timingen som årsagen til, at turen er aflyst.

»Timingen for vores besøg var problemet, siger Holger K. Nielsen til Berlingske.

»Hvis vi pludselig dukkede op i Saudi-Arabien, ville det sende et helt forkert signal, siger Marcus Knuth til avisen.

Jamal Khashoggi gik ind på konsulatet i den tyrkiske by Istanbul 2. oktober og kom efter alt at dømme aldrig ud. I mange dage påstod Saudi-Arabien det modsatte.

Kongefamilien i Saudi-Arabien har dog skiftet historie, og der er nu enighed om, at han døde på konsulatet. Ifølge Saudi-Arabien blev han dræbt i et slagsmål med konsulatets ansatte.

Tyrkiet og andre har anklaget Saudi-Arabien for at planlægge og udføre et koldblodigt drab på journalisten, der var en kritiker af Saudi-Arabiens kongefamilie.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce