De svenske politikere ser situationen som et udtryk for et europæisk vadested.
I andre lande har indvandringskritiske partier fået plads i regeringen eller i det mindste indflydelse på dens politik.
I Sverige kæmper de for at holde Sverigedemokraterne ude af enhver indflydelse. Og det er derfor, regeringsdannelsen endnu ikke er på plads 66 dage efter at svenskerne gik til Riksdagsvalg.
Onsdag sagde et flertal i Riksdagen nej til at lade Moderaternas leder Ulf Kristersson blive statsminister. To borgerlige partier - Liberalerna og Centern - stemte imod den mand, de ellers er i alliance med. De frygter, at han vil være afhængig af stemmer fra det parti, de på ingen måde vil give indflydelse.
Det handler om at udelukke et parti, der anses for at være alt for indvandrerkritisk i et moderne Europa: »Sverige og Tyskland er måske de eneste lande, der - som Liberalernas Jan Björklund kalder det - står imod i det europæiske skisma. Det er ikke blot vigtigt for Sverige, men for, hvordan europæisk politik udvikler sig«, forklarer Drude Dahlerup. Hun er professor emerita og har i en årrækket arbejdet på Stockholms Universitets institut for statskundskab.
Men har de borgerlige politikere ikke et ansvar over for deres egne vælgere, når det gælder om at få en regering på plads?
»Jo. Man kunne måske få et kursus i, hvordan mindretalsregeringer lever. 82 procent har imidlertid stemt på partier, der ikke vil samarbejde med Sverigedemokraterne«, siger Dahlerup.
Studehandel blev upopulær
Spørgsmålet er, hvilke handlemuligheder, de folkevalgte i Riksdagen nu har. En løsning kan være at lade finanslovene køre igennem, sådan som det skete efter den såkaldte decemberoverenskomst, hvor de borgerlige og den socialdemokratisk ledede regering blev enige om at holde Sverigedemokraterne uden for indflydelse. Det betød, at de borgerlige godkendte de socialdemokratiske finanslove uden indsigelser.
Ifølge Drude Dahlerup blev den ildeset blandt de borgerlige vælgere. Den faldt i 2015, da Kristdemokraterne fik den til at falde.
»Men det, man måske glemmer er, at det derefter var sådan man arbejdede; at den borgerlige blok ikke lod regeringens finanslovsforslag falde. Den borgerlige alliance fremsatte ikke noget fælles finanslovsforslag. Så der var de facto stadig en decemberoverenskomst«, mener statskundskabsprofessoren.
Valget i september gav et borgerligt flertal med Sverigedemokraterne. Kan politikerne i den borgerlige fløj blive ved med ikke at gribe regeringsmagten?
»Sverigedemokraterne opfattes ikke som et borgerligt parti. Det er et parti med en anden dimension. Sådan opfatter mange det. Og man så da også i dag dets partiformand Jimmie Åkesson være i sit es. ’Vi er på vej’, siger han«.
Hidtil har den fælles front mod hans parti holdt Sverigedemokraterne ude fra indflydelse, mens lignende partier i andre europæiske lande i dag er med til at træffe beslutninger. Spørgsmålet er ifølge Drude Dahlerup om det bliver ved: »På den måde er Sverige enestående i Europa. Men det holder nok ikke i længden«.
Partileder er rede til at komme ind fra siden
De svenske partiers bestræbelser på at holde Sverigedemokraterne ude kan nære utilfredshedsstemmerne, vurderer hun.
»Men lige nu tror jeg først og fremmest, at det er ideologisk tænkning, der slår igennem - især i Centern og Liberalerna. Det er taktiske overvejelser. De laver selv fortællingen om, at svenskerne står ved et europæisk vadested. Så det er vigtige ideologiske modsætninger, vi taler om«.
Centerpartiets Annie Lööf har ladet vide, at hun er parat til at sondere mulighederne for at finde et regeringsgrundlag.
»Der er ingen tvivl om, at hun er parat til at være statsminister. Det nye er, at hun har lukket op for en eller anden form for samarbejde med socialdemokraterne. Så man kan forestille sig store politiske aftaler nu«, forudser Drude Dahlerup.
Den borgerlige fløj står splittet
Resultatet af afstemningsnederlaget er, at den borgerlige fløj står svækket:
»Den borgerlige alliance er stort set ved at blive sprængt, selv om det her ikke blev betegnet som en afstemning om Ulf Kristersson, men om Sverigedemokraternes indflydelse. Centern og Liberalerna gik til valg på ikke at ville samarbejde med partiet. Alle fornemmede, at Kristersson var lidt ulden i det spørgsmål«, mener den danske statskundskabsprofessor.
Spørgsmålet er, hvad de svenske vælgere siger til situationen og de svare problemer med at finde en eller anden regering i Riksdagen.
»Det kan være, at de vil have en løsning. Eller at der kommer flere proteststemmer, hvis det kommer til et nyvalg«.
Talmannen - hvis opgave det er at sondere terrænnet og afprøve regeringsmuligheder på samme måde som ved dronningerunderne i Danmark - har fire forsøg at gøre godt med. Ellers skal der ifølge den svenske grundlov udskrives nyvalg.
»Lige nu er det Sverigedemokraterne, der styrer den politiske udvikling, mens de andre partier er ved at finde ud af, om de skal ind i varmen. Endelig er svensk politik ikke kedelig«, siger Drude Dahlerup.
fortsæt med at læse
