Hvis techgiganterne tjente penge på at sælge tubaer og tubanoder, ville alle vores børn så spille tuba?
Tanken strejfede mig, da jeg tidligere i år sad på færgen på vej hjem fra Folkemødet på Bornholm og reflekterede over, hvad jeg havde oplevet dagen før. Jeg var forvirret.
For i et stort telt på havnen i Allinge havde der været paneldebat med titlen ’Al magt til digitalisering – eller skal vi have en pause?’. Og undervisningsminister Merete Riisager havde svaret meget klart »nej« på mit spørgsmål, om hun syntes, andre kommuner skulle følge bl.a. Roskildes og Rudersdals eksempel og bruge et tocifret millionbeløb på at indkøbe pc’er og iPads til folkeskoleeleverne i kommunen?
RUC-forsker Jesper Balslev sad ved siden af og nikkede enigt, for hans indlæg handlede netop om den manglende evidens for, at de digitale enheder i klasserummet har nogen gavnlig effekt på elevernes læring.
Jeg var nysgerrigt gået ind i teltet. Far til 4 børn i alderen 12-21 år, medlem af skolebestyrelsen på den lokale folkeskole i Roskilde. Ikke den store viden om digitalisering i folkeskolen.
Jeg var paf over svaret. For på hjemmesiden for Undervisningsministeriet stod: »Mere it i undervisningen skal være med til at skabe en fagligt stærkere folkeskole«. Men også fordi min egen kommune havde brugt 40 mio. kr. på indkøb af digitale enheder til alle kommunens skolebørn plus nok et par mio. kr. oveni i årlige driftsudgifter.
Det syntes ministeren og – måtte jeg ræsonnere ud fra deres tavshed – de fleste eksperter på området, der også var til stede i teltet, ikke var nogen god idé.
Men mange andre kommuner end Roskilde har allerede investeret i de digitale enheder eller er i gang med det. I alt 2,5 mia. kr. er der ifølge Kommunernes Landsforening brugt til digitalisering af folkeskolen siden 2012. Hvorfor hulen bruge alle de penge, når der ingen evidens fandtes for en positiv effekt på elevernes læring, og skolernes budgetter er pressede?
Tilsyneladende er der ingen evidens for nogen positiv effekt, og i nogle tilfælde det stik modsatte, som vist i bl.a. OECD-rapporten ’Students, computers and learning’ fra 2015.
På færgen kom jeg også til at undre mig over alle de erhvervsfolk, som er kommet hjem fra studieophold på det kendte Singularity University i Californien og begejstret har fortalt om digitalisering, eksponentiel vækst, disruption, kunstig intelligens m.m. Og om at det er nu, digitaliseringstoget kører, og at der er behov for mere it i folkeskolen, og at vores børn kan lære at programmere.
For de samme erhvervsfolk glemte at fortælle, at mange af teknologifolkene fra Silicon Valley har sat deres børn i skoler uden digitale hjælpemidler, fordi de mener, at det er skadeligt for deres børn at sidde foran en skærm på en pc, iPad eller smartphone.
Spørgsmålet er, hvad de danske kommuner skal gøre herfra med digitalisering og folkeskolen?
Meningerne er delte. Jesper Balslev maner til omtanke, bl.a. i sin bog ’Kritik af den digitale fornuft’. Han mener, Danmark nærmest er gået enegang i sin omfavnelse af digitalisering af undervisningsverdenen. Den udvikling skal stoppes.
Den australske forsker Neil Selwyn, der i sidste måned deltog i konferencen Education Disrupted ved Danmarks Pædagogiske Universitet, ser et behov for, at vi som samfund finder ud af, hvad vi vil have, at teknologi i undervisningen skal bidrage med, og at vi er teknologikritiske, men ikke teknologifjendske.
Til gengæld vedtog Rudersdal Kommune tidligere i år at fortsætte med digitaliseringen og udskifte nedslidte pc’er og iPads for 20 mio. kr., men først efter en længere debat, bl.a. om den manglende dokumentation af læringseffekt. Ønsket om ikke at lave ændringer og pludselig stoppe med at bruge digitale redskaber fik dog et flertal til at stemme for.
At sikre eleverne lige adgang til digitale hjælpemidler vejer også tungt i flere kommuner for at fortsætte med at investere i pc’er og iPads.
Argumenterne for at stoppe helt op og bruge pengene på noget andet end digitale hjælpemidler er flere. Mange kommuner er hårdt pressede af øgede udgifter til især flere ældre og flere børn og unge med psykiske problemer, og det udløser flere steder besparelser på folkeskolen. I en tid, hvor danske børns mentale sundhed, lige som i udlandet, er i kraftig forværring, og vores børn sidder stadig mere stille og indenfor, skulle vi måske hellere fokusere her end på at proppe flere skærme ind i folkeskolen til elever, der allerede bruger en stor del af deres vågne tid foran en skærm?
Frank Hvid Petersen, stifter af firmaet EarlyBird, er en af landets førende finansanalytikere. Han skriver fast techklummer i avisen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter