Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Brexit, basta. Foran det britiske parlamentet havde demonstranterne i går travlt med at protestere mod ethvert forsøg på at blødgøre Brexit. Foto: Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Brexit, basta. Foran det britiske parlamentet havde demonstranterne i går travlt med at protestere mod ethvert forsøg på at blødgøre Brexit. Foto: Peter Hove Olesen

Nej til hårdt Brexit: Det britiske parlament afviser blankt at forlade EU uden en skilsmisseaftale

For Andy, der er fan af Liverpool og egentlig har opgivet debatten om Brexit, er det fint at tumle ud af EU uden en aftale. Det mener et flertal i parlamentet ikke.

Internationalt

De første Liverpool-fans var ankommet tidligt til pubben Friends at Hand ved Russell Square i det centrale London. Der er returopgør i ottendedels-finalen mod tyske Bayern München og efter 0-0 på Anfield Road er det afgørelsens time nu. Det er Storbritannien mod Europa – England mod Tyskland, og på pubben er der ingen tvivl om, hvem fodboldhjertet banker for.

For Andy Hackley er der heller ikke tvivl om, hvor det politiske hjerte banker og nej, det er ikke i Europa. Og han er for længst holdt op med at følge det drama, der udspiller sig nede i parlamentet i Westminster, et par metrostop syd for Friends at Hand«.

»Jeg ville med glæde forlade EU uden en aftale. Det var det, vi stemte for. Regeringen har haft sin tid til at finde ud af det her – vi ville jo bare ud. Hvis de stemmer for en forlængelse, er det kun, fordi de i virkeligheden helt vil droppe Brexit og blive i unionen«, siger Andy Hackley.

Mens han sad og ventede på, at spillerne skulle løbe på banen i München, skulle politikerne i parlamentet tælle stemmer op. Det er kampen om en plads i kvartfinalen i Champions League over for kampen om at forhindre, at Storbritannien ryger ud af EU uden en aftale, en no deal.

I Westminister fulgte onsdagen den højdramatiske tirsdag, hvor premierminister Theresa Mays udtrædelsesaftale fra EU massivt blev forkastet. Med en majoritet på 149 sagde parlamentet, heri blandt 75 af Mays egne konservative partifæller, nej til hendes aftale med EU.

Også selvom hun havde fået en tillægsaftale med EU, som bløder op på det irske bagstop, der skal forhindre en hård grænse mellem Irland og britiske Nordirland.

Kaos kan ikke gradbøjes længere

Men det blødte ikke op på de britiske parlamentarikere, som dermed kastede Storbritannien ud i en situation, hvor ordet kaos ikke rigtigt kan gradbøjes mere. Og hvor Theresa May ikke bare har mistet stemmen, men også magten og autoriteten.

Hun har stadig sin aftale, plus tillægsaftalen, som hun kan lægge tilbage til parlamentet. Hvis hun vil. Og det var også den hun, trak frem, da hun kommenterede aftenens afstemning og annoncerede torsdagens afstemning om en udsættelse af exit fra EU. Her talte hun først om en kort udsættelse på et par måneder:

»Men sådan en kort udsættelse får vi kun fra EU, hvis vi har en aftale. Derfor skal Huset (Parlamentet, red.) forholde sig til følgende: Hvis man ikke støtte regeringens aftale og ikke vil støtte, at vi forlader EU uden en aftale, så må vi bede om en længere udsættelse fra EU«, sagde Theresa May og tilføjede, at det ville betyde, at Storbritannien, som de øvrige EU-lande, skal holde parlamentsvalg i slutningen af maj.

Ideen om at udelukke ’no deal’ er ikke vokset i Theresa Mays have, hun har hidtil villet have muligheden for at presse dele af sit bagland, men jo mere presset hun er blevet, jo mere har hun måttet give sig. Jo mere har hun måttet tillade fremmede blomster i haven.

Alligevel gik der drama i den, da der blev stemt. Et såkaldt »amendment«, som ikke er juridisk bindende, blev vedtaget med ordenen om, at Storbritannien aldrig nogensinde skulle forlade EU uden en aftale. Theresa Mays forslag var bare, at skulle afvise en no deal. Det blev også vedtaget med stemmerne 321 mod 278.

Ovre i Strasbourg, hvor EU-Parlamentet holder til en gang om måneden, var det også Brexit, der dominerede dagsordenen. Onsdag formiddag skulle parlamentarikerne tale om næste uges EU-topmøde, hvor især handels- og konkurrencepolitik, herunder forholdet til Kina, er det tunge, politiske emne. Men hvor Brexit igen forventes at stjæle rampelyset. Som det har gjort på så mange andre topmøder, der egentlig skulle handle om noget andet.

Det bekymrer europaparlamentarikerne, for når Brexit skygger for al EU-politik, skygger det også for EU-parlamentsvalget i maj. Som den konservative formand for den store EPP-gruppe, Manfred Weber – i øvrigt fra Bayern, dog uden at skilte overdrevent med nogen form for fodboldinteresse – sagde i plenarsalen:

»Vi kan ikke blive ved med det her. Vi bruger dyrebar politisk tid og plads herovre på de problemer, de sidder med i London. Vi er ved at forberede valg – nogle af os er allerede i gang med vores kampagner, og det er det, vi skal bruge tiden på«, sagde Weber, som selv er i fuld gang med sin kampagne for at blive formand for EU-Kommissionen.

Det bliver kun værre, set med EU-øjne, når en udskydelse af det britiske farvel til efter 29. marts, som er deadline, er kommet højt op på dagsordenen efter Mays tre-trins-raket: Først aftalen, så no deal og så udskydelse, som Parlamentet stemmer om torsdag.

»Det løser ikke problemet, og jeg ser ingen grund til at udskyde én eneste dag, hvis der ikke er en klar plan fra briternes side«, sagde Weber.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hans formands-kollega, den liberale Guy Verhofstadt fra ALDE-gruppen, var enig og, som vanligt, mere blomstrende i sit sprog:

»Vores valg skal ikke kidnappes af Brexit, så vi kun taler Brexit og ikke de udfordringer og problemer, vi står overfor. Der burde være et samarbejde i Storbritannien mellem Labour og Konservative, men det er der ikke. For dem er Brexit bare et projektil i et våben, de kan bruge mod hinanden«, sagde Verhofstadt og pegede over mod Nigel Farage, tidligere formand for UKIP og en af de helt fremtrædende politikere i Brexit-afstemningen tilbage i 2016. Det var ham, der førte valgkamp på, at tyrkerne var på vej ind i EU, selvom de optagelsesforhandlinger ligger uendeligt stille, og selvom mange lande har ændret holdning til tyrkisk medlemskab på grund af præsident Recep Tayyip Erdogan.

Bæltestedet sidder langt nede

Farage kiggede tilbage på Verhofstadt, spændt på, hvad der ville komme. De to er milevidt fra hinanden og ynder de interne diskussioner, hvor bæltestedet sidder langt nede.

»Hvis vi får en lang udsættelse, til efter valget i maj, vil det eneste resultat være, at vi giver et ekstra mandat til mr. Farage. Så kan han fortsat hæve sin løn, som han så kan overføre til sine off-shore-virksomheder. Og så kan han fortsætte med at gøre sit beskidte arbejde med at forsøge at ødelægge EU indefra«, sagde Guy Verhofstadt, der er EU-Parlamentets Brexit-koordinator.

Nigel Farage, som har haft penge i offshore-virksomheder i skattelyet Isle of Man, var hurtig til at replicere:

»Vi har fået nok, vi vil ud. Vi vil ikke regeres af jer, vil vil regere selv. Og vi vil ikke vente mere, vi vil ikke spilde hverken jeres eller vores tid. I har jeres plan om at blive Europas Forenede Stater, og vi er bare en belastning. Lad os komme ud, så kan både I og vi komme videre med vores liv«, sagde Farage og opfordrede de øvrige parlamentarikere til at presse deres stats- og regeringschefer til at sige nej til en eventuel udskydelse af den britiske exit.

Det fik han ikke klapsalver for, men generelt er der større bekymring for en udsættelse i EU-systemet, både i Parlamentet og i Ministerrådet, end briterne umiddelbart tror. Man er simpelthen ved at være træt af Brexit, hvad debatten i høj grad vidnede om.

Samme træthed genkender de på pubben ’Friend at Hand’. Træthenden efter tre års Brexit-debat har meldt sig. Som Andy Hackley siger:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vores politikere er som små børn, og vi orker ikke mere af det her. Find nu bare ud af det, så vi kan komme ud. Nu«, siger Andy Hackley.

Og hvordan gik det så i kampen mellem Bayern München og Liverpool, mens politikerne i parlamentet sloges om nationens fremtid?

Her endte det med en 3-1 sejr til udeholdet og en smule oprejsning til de trængte briter.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden