0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Geoffroy van der Hasselt/Ritzau Scanpix
Foto: Geoffroy van der Hasselt/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hurtige brandmænd redder kulturskatte fra brændende Notre Dame

De første brandfolk på stedet gjorde det til en topprioritet at redde så mange værker som muligt, lyder det.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Franske brandmænd har formået at redde flere uvurderlige kulturskatte fra den ikoniske katedral i Paris Notre Dame, der mandag aften stod i flammer.

Det gælder blandt andet den hellige tornekrone, som Jesus angiveligt bar på korset langfredag, samt en hellig tunika båret af den franske kong Ludvig IX i det 13. århundrede.

Det fortæller præst i kirken Patrick Chauvet.

Ifølge viceborgmester i Paris Emmanuel Gregoire skyldes det ikke mindst en hurtig indsats fra de omkring 400 brandfolk, at det lykkedes at forhindre en fuldstændig ødelæggelse af den over 850 år gamle katedral.

Adskillige slukningskøretøjer, højtryksslanger, droner og en robot blev brugt til at slukke ilden, der brød ud i det gotiske mesterværk omkring klokken 18.40 lokal tid.

Kilde: Politiken / Reuters / Johannes Skov Andersen

»Ilden spredte sig ekstremt hurtigt til taget«, siger viceborgmesteren til nyhedskanalen BFM.

Den hurtige spredning skyldtes ikke mindst de mange træbjælker i kirken fra det 12. århundrede.

Ifølge viceborgmesteren gjorde de første brandfolk på stedet det til en topprioritet »at redde så mange kunstværker som muligt«.

Da præsident Emmanuel Macron besøgte Notre Dame mandag aften, hyldede han brandvæsenets indsats og takkede brandfolkene ’på vegne af hele nationen’.

Han roste deres ’ekstreme mod, deres enorme professionalisme og deres beslutsomhed’.

Da Notre Dames spir og tag kollapsede mandag aften, fokuserede brandfolkene på at forhindre ilden i at sprede sig til kirkens to ikoniske tårne.

Brandfolk arbejdede ligeledes intenst på at beskytte bagsiden af bygningen, »hvor de mest dyrebare effekter bliver opbevaret«. Det fortæller brandchef i Paris Jean-Claude Gallet.

Han fortæller, at effekterne blev ’beskyttet’ uden at give yderligere oplysninger.

Ved 23-tiden mandag oplyste brandvæsenet, at brandfolk havde formået at redde kirkens to tårne samt stenkonstruktionen fra at kollapse.

Senere - kort efter klokken tre natten til tirsdag - lød meldingen, at branden er under kontrol.

Notre Dame har siden 1991 undergået et omfattende restaureringsprojekt. Derfor antager mange, at branden er opstået i forbindelse med det arbejde, der var i gang.

Ifølge anklagemyndigheden i Paris efterforsker myndighederne branden som en ulykke.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden