0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Pool/Ritzau Scanpix
Foto: Pool/Ritzau Scanpix

Theresa May taler her på det tv-transmitterede pressemøde i London

May præsenterer aftale med mulighed for folkeafstemning

Theresa May har fremlagt sit fjerde bud på en brexitaftale, efter at tre aftaler tidligere er stemt ned.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Storbritanniens premierminister, Theresa May, har tirsdag på et pressemøde fremlagt sit seneste - og efter alt at dømme sidste - bud på en britisk vej ud af EU.

Her åbnede May blandt andet op for en ny folkeafstemning om brexit.

Hvis aftalen bliver godkendt, skal de britiske parlamentsmedlemmer således stemme om, hvorvidt der skal holdes en ny folkeafstemning.

Først efter en sådan afstemning vil aftalen kunne blive ratificeret, siger May.

»Så til de parlamentsmedlemmer, der gerne vil have en ny folkeafstemning til at bekræfte aftalen: I har brug for en aftale, for at det kan ske«, siger May.

Det fremgår ikke helt tydeligt af Mays udtalelser, hvad det britiske folk ved en eventuelt ny folkeafstemning kan stemme om.

Men det står klart, at en brexitaftale skal godkendes, før en ny folkeafstemning overhovedet kan komme på tale.

Det betragtes ifølge nyhedsbureauet Reuters som et forsøg på at lokke Labour-medlemmer til at stemme for aftalen. Det vil kunne give hende tiltrængt støtte, efter at flere konservative partifæller er gået imod hende.

Kan skabe yderligere utilfredshed

Den mulige folkeafstemning ventes dog samtidig at skabe yderligere utilfredshed hos de britiske politikere, der går ind for brexit.

May vil fremlægge den fulde aftale 'inden for de kommende dage'.

Den netop fremlagte aftale er Mays fjerde bud på en brexitaftale. Tre andre er allerede blevet nedstemt i det britiske Underhus.

Og May erkender, at det er sidste udkald.

- Det her er sidste chance for at komme ud af den fastlåste situation, lyder det fra den konservative premierminister.

» Til alle parlamentsmedlemmer og alle partier siger jeg: Jeg er gået på kompromis, og nu beder jeg jer om at gå på kompromis«, siger hun.

Kan blive svært for May

Ifølge Reuters ser det dog ud til at blive svært for May at få samlet tilstrækkelig støtte om den seneste skilsmisseaftale.

May indgik i november sidste år sin brexitaftale med EU.

Siden da har premierministeren kæmpet hårdt og forgæves for at få stemt aftalen igennem i det britiske Underhus.

Briterne skulle oprindeligt have forladt EU den 29. marts i år.

Den dato er foreløbigt blevet udskudt til senest 31. oktober.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?