Da det statsejede, saudiske olieselskab Saudi Aramco lørdag blev ramt af droneangreb, fik det den amerikanske præsident, Donald Trump, til Twitter-tasterne. Natten til mandag antydede han, at han var klar til et modangreb, afhængig af hvem sauderne pegede på som gerningsmænd.
»Der er grund til at tro, at vi kender gerningsmændene. Afhængigt af, hvad vi får bekræftet, er vi klar på aftrækkeren, men vi venter på at høre, hvem Saudi-Arabien mener, der står bag angrebet, og under hvilke vilkår vi bør fortsætte«, lød det fra præsidenten.
De iranskstøttede houthi-oprørere i Yemen tog kort efter angrebet skylden – de havde sendt ti droner ind over anlægget i den vestlige del af landet, lød det. Gruppen, som Saudi-Arabien har bekriget i de seneste fire år, havde ramt en af Saudi-Arabiens vigtigste olieproducenter, og landets vigtigste, og stort set eneste, indtægtskilde er midlertidigt halveret.
Efter angreb med droner: Saudi-Arabiens olieproduktion er alvorligt ramtFannie Agerschou, der er ekstern lektor ved Københavns Universitet, peger på, at Saudi-Arabien tidligere har anklaget Iran for at være ansvarlig for houthi-bevægelsens angreb.
»Det her er en markant eskalering af konflikten med Iran. Det kan betyde, at det vil udvikle sig til krig mellem Iran og Saudi-Arabien på iransk territorium eller en optrapning af de forskellige proxy-krige på andre territorier«, siger hun.
Samme konklusion når Ulrike Freitag, der er professor og mellemøstekspert ved Freie Universität Berlin.
»Hvis svaret bliver, at det er iranerne, der står bag, vil det føre til en meget større eskalering af konflikten, end vi hidtil har set«, siger hun og understreger, at det er for tidligt at sige noget om med sikkerhed.
I arabiske medier er der forlydender om, at det kan være irakiske shiamilitser, der står bag. Men fælles for houthierne og de irakiske militser er, at de er støttet af Iran.
»Dynamikken er den samme. Det vil være Iran, der mere eller mindre vil stå bag med deres viden og støtte«, siger Helle Malmvig, der er mellemøstekspert ved Dansk Institut for Internationale Studier.
Vil gå efter iranske interesser
Hun peger på, at Trump tidligere har været ved at angribe Iran, men trak sig. Derfor mener hun ikke, at USA vil gå efter at ramme Iran direkte, men eventuelt vil gå efter iranske interesser eller områder, hvor grupperingerne er til stede – som Irak eller Syrien. En gengældelse må dog have været forventet af iranerne, og derfor peger pilen mod den del af det iranske styre, der ønsker en konfrontation.
»Der er en del internt i det iranske styre, der ønsker at forpurre de begyndende tegn på, at Trump ønsker noget andet end konfrontation«, siger hun med henvisning til fyringen af den nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, der blev betragtet som en høg på det udenrigspolitiske område.
»Der er nogle, der hellere ønsker en konfrontation end en deeskalering, og det kan sådan et angreb bidrage til«, siger Helle Malmvig.
Internt i Saudi-Arabien er fokus blandt andet rettet mod den kendsgerning, at det endnu ikke er lykkedes at slå houthierne ned, hvis det viser sig at holde stik, at det er dem, der står bag. Gruppen har før ramt andre mål end det saudiske olieanlæg lørdag.
»De viser igen, at selv en lang kampagne i Yemen ikke fører til sejr«, siger Ulrike Freitag og sammenligner situationen med den i Afghanistan.
»Det er geografisk svært at kontrollere, den lokale befolkning er stolt og besluttet på at beskytte det, de opfatter som deres og deres ret. De er ikke nemme at underlægge sig, og det bør bekymre sauderne«, siger hun.
Gigant på lerfødder
Sammenligningen vækker genklang hos Søren Schmidt, der er lektor emeritus og ekspert i Mellemøsten. Saudi-Arabien er en gigant sammenlignet med shiamilitser som houthierne – men det står ifølge ham på lerfødder.
»Det her viser, at lige meget hvor mange penge du har, og hvor mange våben du har købt, så skal der ikke meget andet end nogle oprørere med bistand fra et land som Iran til at give svar på tiltale«, siger han.
»Selv om grupperne er støttet af Iran, så er det stadig David mod Goliat, der siger, ’hey, jeg kan ramme dig med min slangebøsse’. Det her viser, at hver gang USA og Saudi-Arabien, som jo holder sammen som ærtehalm, øger konfliktniveauet, så er iranerne klar til at følge med«, siger Søren Schmidt.
Selv om Saudi-Arabien efter angrebet siger, at de er ved at få styr på brandene efter angrebet og vil sende mere olie på markedet, mener Fannie Agerschou alligevel, at det kommer til at få økonomisk betydning for landet, hvor 90 procent af statsbudgettet finansieres af olieeksporten.
Analytiker: Droneangreb er et historisk chok for oliemarkedet»Olie er så essentiel en del af, at de kan få samfundet til at hænge sammen på den måde, det gør. Når de så oplever udsving i olieprisen, eller produktionerne falder, er de meget sårbart stillet«, siger Fannie Agerschou.
fortsæt med at læse
