Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Zoubeir Souissi/Ritzau Scanpix
Foto: Zoubeir Souissi/Ritzau Scanpix

Kais Saied er professor i forfatningsret.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den konservative Kais Saied vandt stor sejr i Tunesien

Tunesiens nye præsident fik opbakning fra 2,7 millioner vælgere, mens hans rival havde en million bag sig.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Tunesien har den konservative Kais Saied vundet landets præsidentvalg med en jordskredssejr, viser det officielle valgresultat mandag.

Saeid, der blev kaldt en politisk outsider, fik 72,71 procent af stemmerne, oplyser valgkommissionen i det nordafrikanske land.

Saied fik opbakning fra omkring 2,7 millioner vælgere, mens hans rival, forretningsmanden Nabil Karoul, havde en million vælgere bag sig ved søndagens anden valgrunde.

Omkring 90 procent af de 18 til 25-årige stemte på Saied, siger valginstituttet Sigma. Blandt vælgere på over 60 år fik han lidt under halvdelen af stemmerne.

Kais Saied er professor i forfatningsret. Han var oppe imod mediemogulen Nabil Karoui, som er sigtet for økonomisk kriminalitet, og som har ført en stor del af sin valgkamp fra fængslet. Han siger selv, at anklagerne mod ham er politisk motiverede.

Begge kandidater er nye på den politiske scene i Tunesien. Ved første runde af præsidentvalget vragede vælgerne de politikere, der betragtes som en del af den gamle garde.

Iagttagere mener, at det skyldes tunesernes vrede over den økonomiske stilstand, arbejdsløshed og en dårligt fungerende offentlig sektor.

Har fået tilnavnet 'Robocop'

Kais Saied har fået tilnavnet 'Robocop' på grund af sin baggrund som professor i forfatningsret og sin stive fremtræden. Mediemogulen Karoui bliver til gengæld kaldt 'Tunesiens Berlusconi'.

Saied har i løbet af valgkampen forsvaret dødsstraf og kriminalisering af homoseksualitet samt en lov, der straffer ugifte par, som for eksempel holder i hånd eller kysser offentligt.

Søndagens valg var det andet frie præsidentvalg i Tunesien siden de store omvæltninger i 2010 og 2011. Det var her, at tuneserne gik på gaden og efter store demonstrationer fik afsat præsident Zine el-Abedine Ben Ali.

Valget skulle efter planen først have været holdt senere på året. Men det blev fremrykket efter præsident Beji Caid Essebsis død i juli.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden