0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Under sit besøg i Grønlnad efter Trumps købstilbud afviste både statsminister Mette Frederiksen og landsstyreformand Kim Kielsen kontant Trumps tilbud.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stigende dansk frygt for USA’s omfattende charmeoffensiv i Grønland

DF frygter, at landsstyret og især finansminister Vitus Qujaukitsoq går bag rigsfællesskabets ryg og forhandler direkte med USA. De radikale og Venstre afviser mistanken, men massiv amerikansk indflydelse skaber frygt og bekymring hos R og V.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Rigsfællesskabet og forholdet mellem Danmark og Grønland er alvorligt udfordret, når USA’s regering efter præsident Trumps købstilbud nu skruer op for charmen i Nuuk. Det vurderer en række danske politikere.

USA’s ambassadør i København og topfolk fra udenrigsministeriet har under et besøg stillet store fordele for Grønland i udsigt, og den øverste chef for USA’s kystvagt har også aflagt besøg i Nuuk.

»Jeg frygter, at amerikanerne bliver mere og mere aktive og vil gå lige til stregen. Der skal vi selvfølgelig være vågne i Danmark, men det skal Grønland også være, og derfor er jeg glad for, at Danmark har taget flere initiativer og er vågen over for, hvad andre lande gør i Grønland«, siger Venstres udenrigspolitiske ordfører, Michael Aastrup Jensen.

Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R) deler bekymringerne. »Det er helt åbenlyst, at dele af det amerikanske etablissement har en forholdsvis aggressiv interesse i kongeriget og især Grønland og Arktis. Det er vi nødt til at være pinligt bevidste om sammen med grønlænderne«.

Udenrigsordfører Søren Espersen (DF) peger på en kronik af den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, som er blevet bragt i det grønlandske medie Sermitsiaq i forbindelse med besøget i Nuuk. »Hun skriver meget, meget direkte, at USA er klar til en hel masse hjælp, og det siger man jo hele tiden«.

Søren Espersen advarede allerede for 10 år siden om de amerikanske interesser: Og »det blev de tossede over ude på ambassaden. Men sådan er det. Og så kan man sige, at man er der for at hjælpe«.

Espersen er dybt bekymret for, om den grønlandske finansminister, Vitus Qujaukitsoq fra selvstændighedspartiet Nunatta Qitornai, er gået bag om ryggen på den danske regering og Folketinget og forhandler vilkår for Grønland efter en selvstændighed med amerikanske topembedsmænd og muligvis CIA.

Selvstyret afviser påstanden i et svar, som er videregivet af udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til Folketinget. Kofod afviser i en mail til Politiken bekymringerne over de amerikanske aktiviteter.

»Jeg synes, at vi skal slå koldt vand i blodet. Vi har tidligere efterlyst større amerikansk engagement i Arktis. Det engagement ser vi nu. Og det kan – og bør – komme Grønland til gode«, skriver Jeppe Kofod.

Uroen behandles i Folketinget

Nu har Søren Espersen sat frygten for grønlandsk enegang på dagsordnen som et usædvanligt punkt på næste møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Vitus Qujaukitsoq, men han har tidligere taget skarp afstand fra Søren Espersen i grønlandske medier:

»Jeg har i sommerens løb mødtes med adskillige repræsentanter for USA’s regering. Det gælder personer fra det amerikanske udenrigsministerium, handelsministerium, energiministerium og den amerikanske ambassade«, forklarer ministeren.

»Der er intet odiøst i at have møder med amerikanerne. Der er intet fordækt i det, og det er sket ud fra en anmodning fra amerikanerne«, siger finansministeren og spørger: »Hvad fanden bilder Søren Espersen sig ind?«.

Han får støtte af Jeppe Kofod:

»Udenrigsministeriet fører ikke opsyn med medlemmerne af Naalakkersuisuts (landsstyrets, red.) rejser, og det skal vi heller ikke. Derimod samarbejder vi tæt med Naalakkersuisut, også på den internationale scene, herunder i forbindelse med konkrete rejser, hvor bl.a. de danske ambassader bistår efter behov«.

Selv om Venstre og de radikale deler Dansk Folkepartis bekymringer for den amerikanske bløde magt i Grønland, så tager de også stærkt afstand fra mistænkeliggørelsen af Vitus Qujaukitsoq.

»Jeg har 100 procent tillid til, at den grønlandske regering sagtens kan håndtere det her i samarbejde med det danske udenrigsministerium. Så jeg har ikke på nogen måde samme frygt som Søren Espersen«, siger Michael Aastrup Jensen.

Martin Lidegaard »aner ikke«, hvor Søren Espersen får sin viden fra.

»Det er ikke tid til at så mistillid til de grønlandske politikere. Jeg har ret stor tillid til, at de i den her situation måske mere end på noget andet tidspunkt i nyere tid er bevidste om, hvad der er på spil, og hvad rigsfællesskabet har af potentiale. Selv om om målet er selvstændighed«.

Annonce

De radikale og Venstre advarer imod, at Dansk Folkeparti netop skubber Grønland i retning mod USA, når partiet vil have indsigt i den grønlandske ministers kalender og mødeaftaler.

»USA gør alt, hvad de kan, for at få et bedre forhold direkte til de grønlandske politikere. Og hvis vi så render rundt og har lidt koloniherrementalitet, det er jo sådan, Søren Espersen vil blive opfattet i Grønland, så vil det vil være direkte kontraproduktivt«, vurderer Michael Aastrup Jensen.

Folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen fra venstrefløjspartiet IA tager generelt afstand fra »konspirationsteorier og spekulationer«. »Vi er jo i gang med en proces, hvor Grønland skal spille en større udenrigspolitisk rolle, så skal vi ikke begynde at tale om, hvordan den skal begrænses. Og slet ikke når Espersen ikke har nogen dokumentation«.

»Det er vigtigt, at det her ikke giver splittelse. Jeg vil gerne have, at vi står sammen i en tæt dialog. Er der diskussioner, så skal det håndteres internt. Vi skal ikke udstille vores beskidte vasketøj, fordi vi ikke helt kan finde ud af, hvem der gør hvad – det kunne blive det indtryk, andre får«, siger Aaja Chemnitz Larsen.

Deler du bekymringen for USA’s politik og brug af blød magt, såkaldt soft power?

»Jeg mener, at det er vigtigt, at det ikke bliver USA i stedet for Danmark, der bestemmer Grønlands udenrigspolitik. Og det er der en reel fare for«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts