Sverige dropper voldtægtssag mod wikileaksstifter Julian Assange

Det tegner nu til, at Wikileaks-stifter, Julian Assange, har et problem mindre: en mulig voldtægtssag mod ham er droppet, oplyser den svenske anklagemyndighed. Foto: Henry Nicholls/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Sverige har droppet en mulig voldtægtssag mod den 48-årige, australske WikiLeaks-stifter, Julian Assange.

Det siger den svenske anklagemyndighed på et tv-transmitteret pressemøde.

Assange blev i august 2010 sigtet for voldtægt og seksuelle overgreb mod to svenske kvinder. Anklagerne om overgreb faldt i 2015 for forældelsesfristen, mens anklagen om voldtægt fortsat gjaldt frem til 2020.

Alligevel vælger anklagemyndigheden nu at droppe sagen.

»Jeg har indkaldt til det her pressemøde for at informere om min beslutning om at lægge efterforskningen ned i den såkaldte Assange-sag«, siger chefanklager Eva-Marie Persson på pressemødet tirsdag eftermiddag.

Assange har mødt anklager fra USA og Sverige

Den svenske sag mod Assange:

Sverige sigter i august 2010 Assange for voldtægt og seksuelle overgreb mod to svenske kvinder. Han bliver i december 2010 anholdt af britisk politi, men løslades mod kaution efter en uge.

En domstol i London beslutter i februar 2011, at Assange kan udleveres til Sverige. Assange anker kendelsen, men den stadfæstes i højesteret i 2012.

Udleveringsprocessen skal indledes senest 28. juni 2012. Men inden da går Assange ind på Ecuadors ambassade i London og søger om politisk asyl.

Det bliver han tilbudt, og Assange opholder sig på ambassaden indtil 11. april 2019, hvor han bliver anholdt efter krav om udlevering fra USA.

I mellemtiden er de svenske anklager om seksuelle overgreb i 2015 faldet for Sveriges forældelsesfrist. Anklagepunktet, som drejer sig om voldtægt, gælder dog fortsat frem til august 2020.

Voldtægtssagen blev henlagt i 2017, men i maj 2019 oplyser den svenske anklagemyndighed, at den er blevet genoptaget.

Et halv år efter oplyser anklagemyndigheden så, at efterforskningen af sagen nu droppes.

Den amerikanske sag mod Assange:

Assange er i de amerikanske myndighedernes søgelys som følge af en lang række fortrolige dokumenter og video, der er offentliggjort af WikiLeaks.

I 2010 offentliggør WikiLeaks blandt andet en video fra Irak-krigen, der viser irakiske civile og journalister blive beskudt fra en helikopter. Videoen er fra juli 2007 og skaber stor debat internationalt.

Senere offentliggør WikiLeaks omkring 90.000 hemmelige amerikanske dokumenter - primært fra krigen i Afghanistan. Disse dokumenter stammer fra soldaten Chelsea Manning, som dengang hed Bradley Manning.

I november 2018 kommer det frem, at Assange er blevet tiltalt af USA's justitsministerium. Tiltalen er forseglet, men bliver offentliggjort i april i år i forbindelse med anholdelsen af Assange på Ecuadors ambassade i London.

Her fremgår det, at han ikke er tiltalt for at offentliggøre fortrolige dokumenter. Det havde flere amerikanske journalister frygtet, da det i så fald ville kunne have udgjort en trussel mod pressefriheden i landet.

Assange er i stedet tiltalt for sammensværgelse ved at hjælpe Chelsea Manning, dengang Bradley Manning, med på ulovlig vis at få adgang til fortrolige dokumenter fra regeringscomputere i marts 2010.

Nogle mener dog, at nogle af tiltalepunkterne fortsat kan true pressefriheden. Blandt andet at Assange har beskyttet Mannings anonymitet.

Den britiske dom mod Assange:

Assange bliver 1. maj i år idømt 50 ugers fængsel i Storbritannien for at bryde reglerne for betingelserne for kaution, da han flygtede til Ecuadors ambassade i London i juni 2012.

Kilder: AFP, Reuters, TT, Vox.

En domstol i London besluttede i februar 2011, at Assange kunne udleveres til Sverige i forbindelse med anklagerne.

Inden det nåede så langt, gik Assange dog ind på Ecuadors ambassade i London og søgte politisk asyl. Det fik han, og her sad han indtil 11. april 2019, hvor han blev anholdt efter krav om udlevering fra USA.

Assange er i de amerikanske myndighedernes søgelys som følge af en lang række fortrolige dokumenter og video, der er offentliggjort af WikiLeaks.

Opdateres.

ritzau

fortsæt med at læse