Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Gali Tibbon/Ritzau Scanpix
Foto: Gali Tibbon/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Israels rigsadvokat tiltaler Netanyahu for bestikkelse, svindel og tillidsbrud

Benjamin Netanyahu har afvist at være skyldig i anklager mod ham. Torsdag har rigsadvokaten tiltalt ham.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Artiklen er opdateret kl. 20.02 med Benjamin Netanyahus kommentar.

Israels rigsadvokat, Avichai Mandelblit, har officielt tiltalt landets fungerende premierminister, den 70-årige Benjamin Netanyahu.

Det meddeler rigsadvokaten torsdag i en udtalelse.

Anklagerne dækker over bestikkelse, mandatsvig og svindel.

Netanyahu, der har afvist at være skyldig i tre korruptionssager, er ikke juridisk forpligtet til at træde tilbage som følge af rigsadvokatens udmelding.

Benjamin Netanyahu afviser beskyldningerne:

»Der foregår her et kupforsøg mod premierministeren«, siger Netanyahu, der kalder tiltalen for »politisk motiveret«.

»De er ikke ude efter sandheden, de er ude efter mig«, siger premierministeren om de israelske efterforskere.

Mistænkt for ulovlige gaver og avis-fusk

Tilbage i februar anbefalede israelsk politi, at rigsadvokaten skulle rejse tiltale i de tre korruptionssager, der er døbt sag 1000, 2000 og 4000.

Netanyahu mistænkes blandt andet for på ulovlig vis at tage imod gaver til en værdi af 264.000 dollar fra magtfulde erhvervsfolk.

Han skal også have udført tjenester for at sikre sig en mere favorabel dækning i Israels største avis, Yedioth Ahronoth, og på hjemmesiden Walla.

Netanyahu er Israels længst siddende premierminister nogensinde. Han har beklædt posten siden 2009, og han var også premierminister fra 1996 til 1999.

Netanyahu står til op mod ti års fængsel, hvis han bliver kendt skyldig for bestikkelse. Han står stil højst tre års fængsel, hvis han kun bliver kendt skyldig i mandatsvig. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Rigsadvokat Avichai Mandelblits udmelding kommer, på et tidspunkt hvor Israel i forvejen er præget af stor politisk kaos.

Landet kan således meget vel være på vej mod tredje valg på under et år.

Det er hverken lykkedes for Benjamin Netanyahu eller den tidligere hærchef Benny Gantz at samle et flertal bag en ny regering. De har hver især fået 28 dage til at forsøge siden valget i september.

Det betyder, at andre i parlamentet nu har fået en frist på 21 dage til at finde et alternativt flertal. Det er uden fortilfælde i Israels historie.

Ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden