0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Privatfoto
Foto: Privatfoto

Brandmand Søren Elkrog fra Helsingør har sat sig i spidsen for at sende et frivilligt korps til Australien og kampen mod flammerne.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

400 danskere melder sig klar til at kæmpe mod Australiens flammer

Facebookgruppe, hvor danskere kan melde sig til brandbekæmpelse i Australien, vokser med rekordfart.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et nyhedsindslag fra en australsk tv-station med optagelser af brandfolk, som kører gennem flammerne, gjorde et voldsomt indtryk på deltidsbrandmand Søren Elkrog.

Det var den første lørdag aften i det ny år, at Søren Elkrog så klippet med de hårdt plagede australske brandfolk på nettet.

»Jeg tænkte, at vi da må kunne gøre noget for at hjælpe. Derfor gik jeg ind på Beredskabsstyrelsens hjemmeside for at se, om der var anmodet om hjælp fra australsk side, men det var der ikke«, fortæller Søren Elkrog, der til daglig arbejder som deltidsbrandmand i Helsingør og ellers kører lastbil.

Derfor skrev Søren Elkrog et opslag på Facebook om behovet for, at der blev gjort noget for at hjælpe de australske kollegaer, som i månedsvis har kæmpet med omfattende skov- og buskbrande i den rekordvarme australske sommer.

»Jeg lagde opslaget ud ved 21-tiden lørdag aften, og allerede en time efter var der 100 likes. Derfor oprettede jeg en gruppe på Facebook – Brandmand i Australien – som nu har mere end 400 medlemmer. Det er gået virkelig hurtigt«, siger Søren Elkrog.

Det er brandfolk, paramedicinere, læger og alle mulige andre faggrupper, der har meldt sig som frivillige og er klar til at rykke til Australien.

Hjælp fra andre lande

Endnu er det ikke helt sikkert, om de danske frivillige kommer til Australien og bliver sat ind i kampen mod flammerne. Der er formalitteer, som skal falde på plads. Søren Elkrog har været i forbindelse med den danske ambassade i Australiens hovedstad, Canberra, som står for kontakten til de australske myndigheder. I forvejen har Australien modtaget hjælp fra canadiske, amerikanske og newzealandske brandfolk.

»Jeg regner da med, at Australien gerne vil have hjælpe til at bekæmpe de brande, som de har kæmpet mod i månedsvis«, siger Søren Elkrog.

Det vil være praktisk umuligt for de danske frivillige at tage deres eget materiel til bekæmpelse af brande med om på den anden side af Jorden, men Søren Elkrog har allerede har en idé om, hvad det danske korps af frivillige kan gøre.

»Vi skal ikke stå ansigt til ansigt med flammerne, men kan yde backup. Vi kan for eksempel køre vandforsyninger frem til de australske brandfolk, og vi kan også hjælpe med at evakuere folk, der risikerer at blive flammernes bytte. Det er ting, vi er uddannet til«, siger Søren Elkrog.

Søren Elkrog satser på, at det første hold med 30 til 40 frivillige bliver på sendt af sted inden weekenden. De skal så efter planen være i Australien i et par uger, hvorefter de kan blive afløst af et nyt hold.

»Jeg har heldigvis en forstående arbejdsgiver, der har tilbudt at give mig fri med kort varsel. Og jeg har fået henvendelser fra firmaer, der gerne vil yde økonomisk støtte til for eksempel flybilletter og ophold. Det, vi frivillige selv bidrager med, er vores tid«, siger Søren Elkrog.

Det areal, som brænder, er større end Danmark, og flammerne har foreløbig kostet 24 personer livet.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?