0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

»Utilgivelig fejltagelse«: Iran indrømmer at have skudt ukrainsk fly ned og undskylder til hele verden

Iran kom til at skyde et ukrainsk passagerfly ned på grund af en menneskelig fejl, erkender landets militær, men lægger indirekte skylden på USA.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
-/Ritzau Scanpix
Foto: -/Ritzau Scanpix

Efter dages benægtelse erkender Iran at have skudt det ukrainske fly ned.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter flere dages benægtelse indrømmede Iran lørdag morgen, at dets militær »utilsigtet« kom til at skyde det ukrainske passagerfly PS752 ned  i onsdags kort tid efter dets start fra lufthavnen i den iranske hovedstad Teheran.

Indrømmelsen fremgik af en meddelelse, der blev bragt af det iranske stats-tv. Ifølge avisen The Guardian kaldte den iranske regering i meddelelsen nedskydningen for en »menneskelig fejl« og  bekendtgjorde, at de ansvarlige vil blive stillet til ansvar. Regeringen gav også dets undskyldning til familierne til de 176 mennesker, der blev dræbt ved flystyrtet.

Den iranske regering lagde dog indirekte en del af skylden for nedskydningen på USA.

Ifølge meddelelsen havde flyet foretaget en pludselig og skarp vending, som havde givet det en adfærd og en højde som et fjendtligt mål, samtidig med at flyet nærmede sig en base tilhørende den iranske revolutionsgarde. På basen var militæret i højeste beredskab, »og under disse omstændigheder på grund af en menneskelig fejl og utilsigtet blev flyet ramt«.

Det ukrainske fly styrtede få timer efter, at Iran havde beskudt to militærbaser i Irak med missiler som hævn for USA’s drab på den iranske general Qassem Suleimani.

Derfor var det iranske militær i højeste alarmberedskab, da det frygtede et amerikansk gengældelsesangreb.

Afværger kritik

Lørdag morgen forsøgte den iranske udenrigsminister, Javad Zarif, på Twitter at komme international kritik af nedskydningen i forkøbet.

»En trist dag«, skrev han og tilføjede: »Vores dybtfølte beklagelser, undskyldninger og kondolencer til vores folk, til familierne til alle ofrene og til andre ramte nationer«.

Men samtidig lagde også han indirekte en del af skylden på USA.

»Menneskelig fejl i en tid med krise forårsaget af amerikansk eventyrpolitik, der ledte til katastrofe«, skrev han.

Senere fulgte også Irans præsident, Hassan Rouhani, trop og beklagede nedstyrtningen og kaldte den på Twitter en »utilgivelig fejltagelse«.

Flyet - en Boeing 737 fra selskabet Ukrainian International Airlines - havde en besætning på ni medlemmer, og blandt passagererne var der 82 iranere, mindst 63 canadiere, 10 svenskere og 11 ukrainere.

Pres på Iran vokset

De seneste par dage er presset vokset på Iran for at få regeringen til at indrømme, at styrtet skyldtes en nedskydning.

Umiddelbart efter styrtet lød årsagen, at flyet havde haft tekniske problemer, hvilket straks vakte skepsis, fordi flyet kun et par dage forinden havde gennemgået et stort servicetjek, og fordi det er højst usædvanligt, at et fly selv med tekniske problemer så at sige så pludseligt dratter ned fra himlen.

Torsdag offentliggjorde avisen New York Times en videooptagelse, som tydede på, at flyet var blevet ramt af et missil, og dagen efter sagde USA’s udenrigsminister Mike Pompeo, at USA og dets allierede havde efterretningsoplysninger, der pegede på, at flyet var blevet skudt ned.

Den iranske indrømmelse vil givetvis føre til, at lande som Ukraine, Sverige og Canada, der mistede statsborgere i styrtet, vil kræve, at Iran samarbejder med dem omkring en fuld klarlægning af begivenhedsforløbet og muligvis også en efterfølgende retsproces.

Spørgsmålet er også, om den amerikanske præsident, Donald Trump, nu vil bruge indrømmelsen til at forsøge at isolere Iran endnu mere på den internationale scene.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Læs mere