Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jon Patrick Laurence Yen/Ritzau Scanpix
Foto: Jon Patrick Laurence Yen/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Filippinerne evakuerer tusinder: »Et farligt eksplosivt udbrud er muligt inden for timer eller dage«

Vulkan nær Manila kan gå i udbrud, efter at den har sendt aske op i luften og forvoldt problemer for flyt.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Filippinernes myndigheder advarer søndag om, at en vulkan nær hovedstaden Manila kan gå i udbrud, efter at den har sendt store mængder aske op i luften og forvoldt store problemer for flytrafikken.

Vulkanen ligger på en ø i en indsø 66 kilometer syd for hovedstaden.

Flere tusinde mennesker er evakueret fra området omkring Taal-vulkanen. I alt skal omkring 8000 mennesker evakueres fra vulkanøen og området omkring den.

Vulkanen spyede søndag damp og aske en kilometer op i luften. Byer i området er blevet tildækket af et fint lag støv.

Filippinernes seismologiske institut har hævet fareniveauet til fire ud af fem, hvilket betyder, at der kan komme et større udbrud inden for kort tid.

»Et farligt eksplosivt udbrud er muligt inden for timer eller dage«, advarer ørigets seismologiske institut.

Instituttet advarer samtidig om, at asken fra vulkanen kan udgøre en fare for fly.

Taal-vulkanen er Filippinernes næst mest aktive og et populært udflugtsmål.

Myndighederne har nu advaret mod færden tæt på vulkanen, hvor der er fare for giftige gasser.

En kilometerhøj søjle af aske kunne iagttages ved vulkanen, og der kunne mærkes rystelser i området.

Aske blev spyet op i 15 kilometers højde søndag, og der faldt aske ned nær Manila, hvilket førte til aflysninger af fly fra den internationale lufthavn ved hovedstaden.

I lufthavnen siger direktør Ed Monreal, at flyaflysninger kan fortsætte frem til mandag, da der er aske på start- og landingsbaner.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden