Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Pierre-philippe Marcou/Ritzau Scanpix
Foto: Pierre-philippe Marcou/Ritzau Scanpix

EU har ikke kompetence på sundhedsområdet, men EU-Kommissionen forsøger at koordinere indsatsen og foreslår nu fælles indrejseforbud til EU. De to maskebærere er fotograferet i Spanien.

'Mig først'-doktrin presser sig på: Trump vil have fingre i tysk vaccine, og Italien råber forgæves på hjælp

I kampen mod corona har de nationale tiltag domineret frem for samarbejde. Nu forsøger EU at finde fælles fodslag med blandt andet fælles indrejseforbud til EU.​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

For en uge siden var det grænsestriden med Tyrkiet, der var øverst på agendaen for EU-lederne i Bruxelles. ​

Det virker som meget længe siden nu.

I den seneste uge har coronakrisen ryddet bordet, og inden et ekstraordinært topmøde tirsdag forsøger EU-Kommissionen at koordinere en form for fælles EU-svar, så medlemslandene ikke spænder ben for hinanden.

Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, foreslår, at medlemslandene vedtager et indrejseforbud til EU på indtil videre 30 dage på alle ikke-essentielle rejser fra lande uden for EU.

»Vi har brug for at gøre mere for at lette det enorme pres på vores sundhedssystem. Jo færre rejser, desto mere kan vi inddæmmes virussen«, sagde Ursula von der Leyen mandag.

Med initiativet forsøger EU at skabe sammenhæng i den europæiske indsats, så de nationale tiltag har en fælles retning. EU-kommissionen opfordrer også medlemslandene til mådehold i forhold til de unilateralt besluttede grænselukninger, der de seneste dage er kommet fra en række lande, herunder Danmark og Tyskland.

»Medlemsstater har taget stærke tiltag for at forsinke spredningen af virussen. Men disse tiltag er kun effektive, hvis de koordineres«, sagde Ursula von der Leyen, som derfor fremlagde retningslinjer for grænsetiltag.

De seneste uger har budt på flere eksempler på nationale og regionale tiltag, som mest har fokus på snævre egeninteresser.

Det har skabt stor vrede i Tyskland, at den amerikanske præsident Donald Trump angiveligt har forsøgt at lokke den tyske medicinalvirksomhed CureVac til USA for at få fingrene i dens forskning i en coronavaccine.

Ifølge avisen Die Welts kilder tilbød den amerikanske regering firmaet en milliard dollars med den betingelse, at vaccinen kun skulle gå til USA.

»Vi kan ikke tillade, at andre eksklusivt skulle tilegne sig forskningsresultaterne«, sagde Tysklands udenrigsminister Heiko Maas mandag til mediegruppen Funke.

Heiko Maas forklarede, at han ville tage sagen op med de store økonomier i G7, der mødtes til en videokonference mandag. ​​

»Den her virus besejrer vi kun sammen, ikke mod hinanden«, sagde Heiko Maas.

Den tyske regering skal og kan forhindre opkøbet, siger Gabriel Felbermeyr, der er professor og præsident for IFW, et institut for verdensøkonomi, i Kiel.

»Vi har ikke brug for, at lande går selv, men for samarbejde på alle områder – særligt om forskning«, skriver han til Politiken. ​​

Den amerikanske regering bekræfter ikke opkøbsforsøget, og CureVac afviste i en meddelelse søndag »aktuelle rygter om en overtagelse«. Da havde selskabet imidlertid udskiftet sin administrerende direktør, Daniel Menichella, der tidligere på måneden mødtes med Donald Trump og en task force fra Det Hvide Hus for at diskutere udviklingen af en vaccine.

Desværre hersker der en mig først-ideologi i mange lande

Dietmar Hopp, der er hovedinvestor i CureVac, har talt imod et salg til USA og en amerikansk eksklusivret, skriver avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung.

»Hvis det forhåbentligt snart lykkes os at udvikle et virksomt vaccinestof mod coronavirus, skal det ikke kun ud til mennesker regionalt, men solidarisk i hele verden«, siger han.

Mandag oplyste EU-Kommissionen, at den har tilbudt CureVac 80 millioner euro i støtte til virksomhedens arbejde med coronavaccinen.

Trussel udefra

Donald Trump har fra starten talt coronapandemien ind i sin sædvanlige America First-tilgang, hvor omverdenen beskrives som en trussel mod USA. Han har kaldt virussen »udenlandsk«. Trump lukkede ned for indrejse fra Schengen-landene, hvilket rystede de amerikanske aktiemarkeder. ​​

Men også Europa lukker nu grænser på stribe for visse typer persontrafik. ​​

Argumentet er at begrænse smittespredningen, men eksperter siger, at de nationale grænselukninger ikke er særligt effektive. De er derimod omkostningstunge. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, advarede søndag regeringerne om, at vigtige varer sad i kø på grænserne, hvilket ødelægger forsyningskæderne og øger risikoen for mangel. For at sikre det fortsatte flow af varer og tjenesteydelser på tværs af grænserne foreslår kommissionen blandt andet hurtigspor ved grænseovergange for vigtig transport. EU’s stats- og regeringschefer skal drøfte forslaget om indrejseforbud fra tredjelande, når de mødes tirsdag til et ekstraordinært topmøde via videokonference. Indrejseforbuddet kan også komme til at gælde Schengen-lande, der ikke er med i EU, blandt andet Norge og Schweiz, og måske Storbritannien.​​

Alle EU-borgere samt briter vil fortsat kunne rejse ind i unionen, ligesom der kan være undtagelser for læger, sundhedspersonale, diplomater og arbejdere i grænseregioner.

Italien ladt i stikken

​​

Under coronakrisen er nationale tiltag på nogle områder i konflikt med det internationale samarbejde.

Tyskland og andre lande har indført nationale eksportbegrænsninger på beskyttelsesudstyr, hvilket har betydet, at Europas hårdest ramte land, Italien, forgæves har bedt om hjælp fra sine nabolande. EU-Kommissionen har i stedet indført en eksportbegrænsning på udstyr ud af EU. Det har skabt fortvivlelse i områder uden for EU, herunder landene på Vestbalkan, der nu føler sig ladt i stikken.

Annonce

Coronakrisen rammer verden midt i en mit land først-tendens, hvor verdens ledere er dårligt gearet til at løse fælles udfordringer, mener Gabriel Felbermeyr. ​​

»Desværre hersker der en mig først-ideologi i mange lande. Tyskland har for eksempel også forsøgt at forbyde eksporten af åndedrætsmasker og handsker. I mellemtiden er den slags eksportforbud blevet forbudt inden for Europas indre marked, og det er rigtigt, for EU kan kun besejre virussen ved at arbejde sammen«, skriver Gabriel Felbermayr til Politiken.

Corona-krisen får ikke bare få store økonomiske konsekvenser, men kan ifølge nogle iagttagere muligvis ændre den måde, vi indretter os på. Verdensøkonomien har i de seneste årtier skabt lange produktionskæder, hvor delkomponenter rejser hen over mange landegrænser og først leveres, lige når de skal bruges. Den model kan ændre sig på grund af coronakrisens frygt, vurderer Gabriel Felbermayr. ​​

Hvis frygten sætter sig som mere isolationisme og mindre specialisering, går det ud over velstanden. Hvis den sætter sig som kortere, mere regionale og mere sikre forsyningskæder, behøver det ikke at være dårligt, mener han.

Nogen iagttagere mener, at en vis af-globalisering vil følge og være fornuftig efter coronapandemien, hvor sikkerhed vil komme mere i højsædet.

Andre frygter, at den afmontering af det internationale samarbejde, som allerede er i gang med handelskonflikten mellem USA og Kina, vil blive forstærket.

Andre igen forventer, at verden vil vende nogenlunde tilbage til udgangspunktet før udbruddet for tre måneder siden. Det gælder Olivier Rubin, der er professor ved Institut for Statsvidenskab ved Roskilde Universitet og har forsket i katastrofer.

»Generelt har katastrofer ikke den store effekt. Mit gæt vil være, at når vi om to år ser tilbage på det her, så vil verden se meget ud, som den gjorde for et par måneder siden. Når man er midt i det, tror man, at det her vil ændre alt», siger Rubin.

Italien er den førstkommende test på solidariteten i EU. Landet er hårdest ramt af alle af virussen, og økonomien er gået i stå. Indtil videre er italienerne dybt skuffet over de manglende hjælp. Meningsmålinger viser, at italienernes tillid til EU styrtdykker, og 88 procent siger, at EU ikke har hjulpet i krisen.

For mange italienere virker det som et deja-vu fra eurokrisen og efterfølgende migrantkrisen i 2015, hvor landet også følte sig ladt i stikken af EU. Utilfredsheden kan få kæmpe konsekvenser på sigt, ikke mindst hvis det ender med, at EU’s tredjestørste økonomi forlader euro-samarbejdet. Fredag eftermiddag forsøgte Ursula von der Leyen at genvinde lidt tillid med en udtalelse om, at EU var parat til at »gøre alt, der er nødvendigt« for at støtte Italien.

EU’s finansministre holdt tirsdag 5 timers videokonference for at drøfte økonomiske tiltag for at dulme virussens konsekvenser, ikke mindst i Italien. Ministrene gav håndslag på at gøre »alt, det kræver«. De nationale tiltag bliver fulgt op af økonomisk støtte med EU-midler, ligesom visse finansielle EU-krav sættes ud af kraft.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts