Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Corona­virus

Angela Weiss/Ritzau Scanpix
Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix

En amerikaner foran et lukket jobcenter i New York.

Rekordmange melder sig ledige i USA

I sidste uge meldte 3,3 millioner amerikanere sig ledige. Det er ikke set højere før.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

3,3 millioner amerikanere meldte sig ledige i sidste uge. Det er det højeste antal nogensinde, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det viser en rapport fra det amerikanske beskæftigelsesministerium, der hver uge offentliggør antallet af nye ledige.

Det er en eksplosiv stigning, da ugen før bød på 282.000 nye ledige.

Samtidig er der næsten tale om en femdobling fra den tidligere rekord i oktober 1982, hvor 695.000 meldte sig ledige i løbet af en uge.

Næsten alle de amerikanske stater nævner ifølge ministeriet udbruddet af coronavirus som årsagen til en stigning i ledigheden.

Det er især servicesektoren - herunder restauranter og hoteller - som har sendt mange amerikanere ud i arbejdsløshed.

Det var ventet, at sidste uge ville byde på markant flere ledige, fordi USA har været ramt af en delvis nedlukning for at bremse coronavirusset.

Analytiker er bekymret

Ifølge senioranalytiker Mikael Olai Milhøj fra Danske Bank er tallene alligevel bekymrende og kan virke ildevarslende.

»Vi ved, at høj ledighed kan skabe en negativ spiral, og det er klart én af de største risikofaktorer for, at det her er begyndelsen på en langvarig krise, og at økonomien ikke rettes op igen i løbet af andet halvår«.

»Høj ledighed er typisk associeret med lavere forbrug, hvilket medfører behov for færre ansatte og dermed endnu lavere forbrug. Det kan altså være, at det her er snebolden, der starter lavinen«, siger han i en skriftlig kommentar.

De amerikanske politikere vedtog natten til torsdag en hjælpepakke til 2000 milliarder dollar, der både skal hjælpe virksomheder og ledige amerikanere.

Pakken indeholder kontante udbetalinger til amerikanske skatteydere og flere hundrede milliarder dollar i tilskud og lån til små virksomheder og kernebrancher.

Samtidig har den amerikanske centralbank, Federal Reserve, varslet en helt palet af tiltag, som skal være med til at sikre banker og virksomheder finansiering under coronakrisen.

»Selv om de amerikanske politikere er kommet sent i gang, så er det præcis hjælpepakker som denne, der skal sørge for, at hverken virksomheder eller ledige mangler penge, så længe nedlukningen varer ved«.

»Forhåbningen er, at det er nok til at sikre en stærk genopretning på den anden side af coronakrisen«, siger Mikael Olai Milhøj.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden