0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Angela Weiss/Ritzau Scanpix
Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix

En amerikaner foran et lukket jobcenter i New York.

Rekordmange melder sig ledige i USA

I sidste uge meldte 3,3 millioner amerikanere sig ledige. Det er ikke set højere før.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

3,3 millioner amerikanere meldte sig ledige i sidste uge. Det er det højeste antal nogensinde, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det viser en rapport fra det amerikanske beskæftigelsesministerium, der hver uge offentliggør antallet af nye ledige.

Det er en eksplosiv stigning, da ugen før bød på 282.000 nye ledige.

Samtidig er der næsten tale om en femdobling fra den tidligere rekord i oktober 1982, hvor 695.000 meldte sig ledige i løbet af en uge.

Næsten alle de amerikanske stater nævner ifølge ministeriet udbruddet af coronavirus som årsagen til en stigning i ledigheden.

Det er især servicesektoren - herunder restauranter og hoteller - som har sendt mange amerikanere ud i arbejdsløshed.

Det var ventet, at sidste uge ville byde på markant flere ledige, fordi USA har været ramt af en delvis nedlukning for at bremse coronavirusset.

Analytiker er bekymret

Ifølge senioranalytiker Mikael Olai Milhøj fra Danske Bank er tallene alligevel bekymrende og kan virke ildevarslende.

»Vi ved, at høj ledighed kan skabe en negativ spiral, og det er klart én af de største risikofaktorer for, at det her er begyndelsen på en langvarig krise, og at økonomien ikke rettes op igen i løbet af andet halvår«.

»Høj ledighed er typisk associeret med lavere forbrug, hvilket medfører behov for færre ansatte og dermed endnu lavere forbrug. Det kan altså være, at det her er snebolden, der starter lavinen«, siger han i en skriftlig kommentar.

De amerikanske politikere vedtog natten til torsdag en hjælpepakke til 2000 milliarder dollar, der både skal hjælpe virksomheder og ledige amerikanere.

Pakken indeholder kontante udbetalinger til amerikanske skatteydere og flere hundrede milliarder dollar i tilskud og lån til små virksomheder og kernebrancher.

Samtidig har den amerikanske centralbank, Federal Reserve, varslet en helt palet af tiltag, som skal være med til at sikre banker og virksomheder finansiering under coronakrisen.

»Selv om de amerikanske politikere er kommet sent i gang, så er det præcis hjælpepakker som denne, der skal sørge for, at hverken virksomheder eller ledige mangler penge, så længe nedlukningen varer ved«.

»Forhåbningen er, at det er nok til at sikre en stærk genopretning på den anden side af coronakrisen«, siger Mikael Olai Milhøj.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?