Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Tom Brenner/Ritzau Scanpix
Foto: Tom Brenner/Ritzau Scanpix

Formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, på vej ind til afstemning om historisk stor hjælpepakke affødt af coronakrisen.

USA forsøger at afbøde corona-konsekvenser: Godkender hjælpepakke til 15.000 milliarder kroner

Den største hjælpepakke, USA nogensinde har set, er vedtaget i Kongressen og skal nu underskrives af Trump.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Repræsentanternes Hus i Washington har som ventet stemt ja til en historisk stor corona-hjælpepakke til 2.200 milliarder dollar.

Beløbet svarer til knap 15.000 milliarder danske kroner.

Det er den største hjælpepakke i USA’s historie. Den skal komme de borgere og virksomheder til undsætning, der er ramt af de økonomiske konsekvenser af udbruddet af coronavirus.

Loven blev vedtaget i Kongressens andet kammer, Senatet, onsdag aften. Den sendes nu videre til præsident Donald Trump, der ventes at underskrive den inden for kort tid.

Efter Trump har skrevet under og loven træder i kraft, kan amerikanerne forvente en økonomisk håndsrækning fra staten.

Millioner af familier, der mærker til den økonomiske nedgang på grund af coronakrisen, kan hver få op til 3.000 dollar i hånden. Det svarer til omkring 20.000 kroner.

I pakken er der afsat 290 milliarder dollar til de amerikanske familier.

De hårdest ramte virksomheder kan få del i de 500 milliarder dollar, der gives i støtte til dem.

Mindre virksomheder er der afsat en pulje på 350 milliarder til.

Der er sat 250 milliarder dollar af til arbejdsløshedsstøtte for de millioner, der mister deres job eller er blevet sendt hjem uden løn.

Ledighedstal eksploderer

Torsdag viste tal fra USA’s beskæftigelsesministerium, at 3,3 millioner amerikanere meldte sig ledige i sidste uge.

Det er det højeste antal nogensinde og en eksplosiv stigning i forhold til ugen før, der bød på 282.000 nye ledige.

Pakken indeholder også mindst 100 milliarder dollar i hjælp til hospitaler og andre dele af sundhedsvæsnet.

Pakken er kommet på plads temmelig hurtigt i betragtning af, hvor splittet det politiske landskab i USA er. Det understreger, at politikerne tager truslen fra pandemien alvorligt, noterer nyhedsbureauet Reuters.

USA har næsten 93.000 bekræftede smittetilfælde af coronavirus. Det er det højeste antal bekræftede smittede i noget land i verden.

Amerikanske myndigheder har registreret 1.380 dødsfald blandt mennesker, der var smittet med coronavirus, viser en opgørelse fra Johns Hopkins University fredag.

Mindst tre medlemmer af Kongressen er testet positive for coronavirus. Over 20 andre amerikanske kongresmedlemmer er gået i frivillig karantæne for at forhindre eventuel smitte i at spredes.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden