0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Spanien slår trist rekord med over 800 døde på et døgn

En voldsom udvikling i antallet af coronadødsfald fortsætter i Spanien, der lørdag melder om rekordmange døde.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Sergio Perez/Ritzau Scanpix
Foto: Sergio Perez/Ritzau Scanpix

En patient på Gregorio Maranon-hospitalet i Madrid vinker fra sit vindue fredag.

Internationalt

Det omfattende coronavirusudbrud fortsætter med at have voldsomme konsekvenser i Spanien.

Lørdag fortæller landets sundhedsministerium således, at 832 personer det seneste døgn er bekræftet omkommet som følge af coronasmitte.

Det er det højeste daglige antal døde i Spanien under udbruddet.

Fredag lød dagens antal coronadødsfald på 769. Det var på det tidspunkt rekord for flest bekræftede dødsfald på et døgn i Spanien.

I alt har Spanien nu registreret 5690 coronadødsfald. Antallet af bekræftede smittetilfælde er på 72.248. Det er ikke langt fra det samlede antal smittede i Kina, der lyder på omkring 82.000.

Spanien er sammen med Italien netop nu ekstremt hårdt ramt af coronavirusset. Det er de to lande i verden, der her bekræftet flest dødsfald som følge af smitte. I Italien er over 9000 smittede personer døde.

Italien registrerede fredag sit største daglige antal coronadødsfald. 919 personer blev her af myndighederne bekræftet smittet.

Spanien indførte 14. marts en nedlukning af store dele af samfundet. Landets parlament valgte torsdag at forlænge nedlukningen frem til 11. april.

Spaniens premierminister, den 48-årige socialdemokrat Pedro Sanchez, har sagt, at landet står over for sin værste krise siden borgerkrigen i 1930'erne.

»Kun de ældste, der kender til en borgerkrigs trængsler og eftervirkning, kan huske en kollektiv krise, der var værre end den nuværende«.

»Spaniens øvrige generationer har som fællesskab aldrig stået over for noget, der er lige så hårdt som det her, lød det fra premierministeren, da han tidligere på måneden annoncerede den spanske nedlukning«.

Coronavirusset brød oprindeligt ud i den kinesiske millionby Wuhan i slutningen af december sidste år.

Siden da har det spredt sig hastigt til lande over hele kloden.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts