Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Hector Retamal/Ritzau Scanpix
Foto: Hector Retamal/Ritzau Scanpix

En hotelansat i beskyttelsesdragt sprayer nyankomne gæster til et hotel i Wuhan.

Kina advarer om mulig ny bølge af coronavirus

Antallet af smittetilfælde i Kina er stort set stoppet, men rejsende bringer coronavirus med ind i landet.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et stigende antal smittetilfælde med coronavirus, som rejsende bringer med sig ind i Kina, risikerer at udløse endnu en bølge af sygdom.

Det advarer en talsmand for den statslige kinesiske sundhedskommission om søndag.

Han siger, at smitten fra person til person i Kina ’grundlæggende er stoppet’.

Men der er konstateret i alt 693 smittetilfælde hos personer, der er indrejst i Kina fra udlandet, oplyser han.

»Det betyder, at muligheden for en ny omgang smitte fortsat er ret høj«, siger talsmanden, Mi Feng.

44 ud af 45 var rejst ind med corona

I løbet af den seneste uge har Kina konstateret smitte med coronavirus hos 313 mennesker, der er kommet ind i landet udefra. Kun seks nye tilfælde i den seneste uge var smitte mellem to personer, der befandt sig i Kina.

Lørdag blev der bekræftet 45 nye tilfælde af smitte i Kina. Af dem var 44 folk, der var rejst ind i Kina fra udlandet. De fleste af dem er kinesere, der er vendt hjem fra andre lande.

Lørdag trådte nye restriktioner i kraft, der skal begrænse antallet af udlændinge, der rejser ind i Kina.

Landets luftfartsselskaber har også fået besked på at suspendere størstedelen af deres flyvninger til og fra udlandet.

I millionbyen Wuhan, hvor coronavirusset oprindeligt blev opdaget i december, melder myndighederne om fem patienter, der lørdag døde efter at være blevet testet positive for coronavirus.

Men i de seneste ti dage har Wuhan kun meldt om et enkelt nyt tilfælde af smitte.

Coronaudbruddet har ifølge officielle tal kostet 3300 mennesker livet i Kina. Der er bekræftet over 81.000 smittetilfælde siden december.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden