Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Bernadett Szabo/Ritzau Scanpix
Foto: Bernadett Szabo/Ritzau Scanpix

Ungarn vedtager coronalov, der giver Orban udvidet magt

Orbán og hans regering får med ny lov carte blanche til at indskrænke menneskerettighederne, siger Amnesty.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ungarns parlament har med stemmerne 137-53 mandag stemt for en lov, der gør det muligt for premierminister Viktor Orbáns regering at regere per dekret.

Loven er ifølge regeringen nødvendig for at kunne agere effektivt over for spredningen af coronavirus.

Den nye lov har fået massiv kritik fra blandt andet EU og flere menneskerettighedsorganisationer.

Kan lede landet uden at spørge parlamentet

Den nye lov gør muligt for regeringen at lede landet uden at spørge parlamentet. Det kan den gøre, så længe den vil, skriver nyhedsbureauet TT.

Loven gør det også muligt for regeringen at forlænge den undtagelsestilstand, der oprindeligt blev indført 11. marts og skulle gælde i to uger. Regeringen kan i princippet forlænge den uden slutdato.

Loven åbner også for, at folk kan idømmes op til fem års fængsel, hvis de spreder falske rygter om coronavirusset og regeringens måde at bekæmpe det på.

»Ungarn er et særtilfælde. Intet andet sted har man denne type særtiltag«, som Orbán foreslår, sagde Milan Nic fra tænketanken German Council on Foreign Relations til nyhedsbureauet AFP forud for mandagens afstemning.

Amnesty International peger på, at når regeringen leder per dekret, kan den udarbejde love, som parlamentet og civilsamfundet ikke har indblik i. Og der er en uklar slutdato for en så drastisk styreform.

Amnesty mener, at den ungarske regering griber til midler, der ikke er proportionel med den sundhedskrise, som Ungarn og resten af verden står i.

»Denne lov vil skabe en ubegrænset og ukontrolleret nødretstilstand og give Viktor Orbán og hans regering carte blanche til at indskrænke menneskerettighederne«, sagde Amnesty Internationals leder for Ungarn, David Vig, søndag.

Har kun skuldertræk til overs for kritik

Orbán har hidtil kun haft et skuldertræk tilovers for kritikken.

»Jeg har tydeligt meddelt de europæiske klynkehoveder, at tiden ikke er til at diskutere alle mulige retlige og uden tvivl spændende teoretiske spørgsmål«, sagde han fredag til ungarsk radio.

»Hvis de ikke kan hjælpe, skal de i det mindste lade være med at forhindre ungarerne i at forsvare sig mod virusset«, sagde han ifølge AFP.

Orbán har tidligere beskyldt indvandrere for at have bragt coronavirus med sig ind i Ungarn.

Orbáns parti, Fidesz, råder over to tredjedeles flertal i parlamentet og havde derfor let ved at få loven vedtaget.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden