I Spanien bliver de kommende uger forbudt at afholde en ceremoni i forbindelse med begravelsen af ens kære.
Det har de spanske myndigheder besluttet mandag.
Det gælder både ceremonier i kirker såvel som private ceremonier i hjemmet.
Samtidig lyder det, at maksimalt tre personer må deltage ved selve gravsætningen.
Tiltaget kommer, mens Spanien kæmper med et stigende antal døde som følge af det smitsomme coronavirus.
I Spanien er over 7300 personer omkommet som følge af coronavirus. Dermed er Spanien det land i verden, hvor næstflest mennesker er døde under pandemien. Kun Italien overgår Spanien i antallet af dødsfald.
»Religiøse ceremonier og civile begravelsesceremonier bliver udskudt, indtil undtagelsestilstanden er overstået«, lyder det fra de spanske myndigheder.
Spanien indførte 14. marts en nedlukning af store dele af samfundet. Landets parlament valgte torsdag i sidste uge at forlænge nedlukningen frem til 11. april.
ritzau
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter