Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Angela Weiss/Ritzau Scanpix
Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix

6,6 millioner amerikanere har meldt sig ledige i denne uge

USA på vej ind i dyb krise: 6,6 millioner personer melder sig arbejdsløse i USA

I alt har over ti millioner amerikanere mistet deres arbejde på to uger ifølge avisen Washington Post.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I USA har over 6,6 millioner mennesker meldt sig som nye arbejdsløse, viser en ugeopgørelse fra arbejdsministeriet. Det sker som følge af coronakrisen.

Det vidner om et økonomisk kollaps, skriver Washington Post.

Dermed bliver der for anden uge i træk sat en bedrøvelig rekord med hensyn til antallet af nye ledige.

USA er på vej ud i en dyb økonomisk krise, mens folk over det meste af landet har fået besked om at holde sig indenfor og ikke komme for tæt på andre mennesker for at stoppe spredningen af coronavirus.

I de seneste to uger har over ti millioner amerikanere mistet deres arbejde og søgt om arbejdsløshedsunderstøttelse ifølge Washington Post.

Ifølge en rapport fra de amerikanske beskæftigelsesmyndigheder er det stort set alle sektorer, der er ramt af krisen.

Hårdest ramt er hotelbranchen, produktionen og detailhandlen, skriver nyhedsbureauet AFP.

Da finanskrisen var på sit højeste, blev der registreret lidt over 650.000 nye ledige om ugen.

Den kedelige rekord får blandt andet Dansk Industri (DI) til at slå alarm.

Her mener cheføkonom Allan Sørensen, at fire års jobfremgang i USA på blot to uger er gået tabt. Han mener samtidig, at tendensen vil fortsætte de næste uger og måneder.

»Ledigheden stiger i et tempo, som vi aldrig har set før. Og det stopper desværre ikke her - ledigheden vil fortsætte den bekymrende himmelflugt i de kommende uger og måneder, nu hvor coronakrisen har bidt sig fast«, siger Allan Sørensen.

Den amerikanske regering har godkendt en hjælpepakke på 2,2 billioner dollar, der skal stimulere den kriseramte økonomi.

Om hjælpepakken kan redde USA fra massiv økonomisk tilbagegang er dog særdeles tvivlsomt. De rekordhøje ledighedstal kan være et varsel om en lurende kæmpekrise for verdensøkonomien.

Det vurderer Søren V. Kristensen, cheføkonom i Sydbank.

»Det vidner om, at ikke kun USA, men hele verdensøkonomien befinder sig i en afgrundsdyb krise«, siger han.

»Man kan have forhåbninger om, at det er en midlertidig krise, men med så store tab af arbejdspladser lurer der farer for, at krisen bider sig fast. Den fare bliver i øjeblikket større for hver dag, der går«.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden