0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Elizabeth til briterne: Vi vil mødes igen

Dronning Elizabeth sammenlignede med ånden under Anden Verdenskrig, da hun søndag talte til nationen.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Selvdisciplin og beslutsomhed er afgørende for at komme igennem coronakrisen. Det understregede Storbritanniens dronning Elizabeth, da hun søndag aften holdt en sjælden tv-tale til briterne.

»Sammen tackler vi denne sygdom. Og jeg vil forsikre jer om, at hvis vi står samlet og beslutsomme, vil vi komme igennem det«, understregede den 93-årige dronning.

Elizabeth lagde ud med at takke alle ansatte i sundhedsvæsnet, der »uselvisk fortsætter deres daglige pligter udenfor hjemmet til støtte for os alle«.

»Jeg er sikker på, at nationen vil være sammen med mig om at forsikre jer om, at det I gør, er værdsat, og at hver times hårdt arbejde bringer os tættere på at kunne vende tilbage til normale tider«, sagde dronningen.

Hun holdt sin tale fra Windsor Castle, hvor hun og hendes mand, 98-årige prins Philip, opholder sig for at undgå at blive smittet med coronavirus.

Elizabeth nævnte den første tale, hun holdt sammen med sin søster i 1940, da Anden Verdenskrig var i gang.

»Som børn talte vi her på Windsor til de børn, der var blevet evakueret fra deres hjem og sendt væk for deres egen sikkerheds skyld«, sagde hun.

»I dag føler mange igen den smertefulde følelse af adskillelse fra deres kære. Men nu som dengang ved vi inderst inde, at det er det rigtige at gøre«, sagde dronningen.

Hun havde flere henvisninger til Anden Verdenskrig i sin tale.

»Vi vil mødes igen«, lød de sidste ord fra dronningen til de briter, der må tilbringe påskedagene væk fra deres familie og venner.

Det er en henvisning til den ikoniske sang 'We will meet again' med Vera Lynn, der var med til at holde modet oppe hos både britiske soldater og den almindelige befolkning under Anden Verdenskrig.

Ud over den årlige juletale er det kun femte gang i løbet af sin foreløbig 68-årige regeringstid, at dronningen taler direkte til sin befolkning. Det skete senest i 2012 i forbindelse med hendes 60-års jubilæum som regent.

Søndagens tale var henvendt både til den britiske nation og Commonwealth-landene.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts