Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Oscar del Pozo/Ritzau Scanpix
Foto: Oscar del Pozo/Ritzau Scanpix

Dødstal falder i Spanien for fjerde dag i træk

Med nye tal fra Spanien er flere end 70.000 personer med coronavirus omkommet på verdensplan.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

637 personer smittet med coronavirus er omkommet det seneste døgn i Spanien, oplyser det spanske sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Med mandagens opdatering fortsætter den positive tendens i Spanien. Det er således fjerde dag i træk, at kurven med coronarelaterede dødsfald peger nedad. Søndag blev der registreret 674 døde, mens der de tre foregående dage blev registreret henholdsvis 809, 932 og 950 dødsfald.

I alt er 13.055 personer med coronavirus omkommet i Spanien, der er et af de lande, der hårdest ramt under den globale coronapandemi.

Med opdateringen fra Spanien runder det globale dødstal i forbindelse med virusudbruddet 70.000, fremgår det af en opgørelse fra Johns Hopkins University.

I alt er 135.032 testet positiv for virusset i Spanien. Det er en stigning på 4.273 i forhold til søndag.

Spanien er sammen med Italien blandt de lande, der har været hårdest ramt af coronakrisen. I begge lande har man dog de seneste dage oplevet et fald i daglige dødsfald blandt coronapatienter.

Vil teste langt flere

Den spanske regering oplyser mandag, at man vil begynde at teste langt flere spaniere for virusset. Testene skal også omfatte personer, der ikke viser symptomer på smitte. Det er første skridt på vejen mod en gradvis lempelse af de strenge restriktioner, der er indført for at bremse smittespredningen.

»Vi forbereder os på en deeskalering, hvor det er vigtigt at vide, hvor mange der er smittet, før vi gradvist kan begynde at ophæve nedlukningen for de spanske borgere«, siger den spanske udenrigsminister, Arancha Gonzalez, til tv-stationen Antena 3.

Spanske virksomheder producerer hver uge 240.000 sæt med testudstyr, der skal være med til at sikre, at de spanske myndigheder kan begynde omfattende test i befolkningen.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden