0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Mohammad Ismail/Ritzau Scanpix
Foto: Mohammad Ismail/Ritzau Scanpix

En afghansk mand går forbi en væg med billedet af USA's særlige udsending til Afghanistan, Zalmay Khalilzad og Mullah Abdul Ghani Baradar, leder af Taliban delegationen i Kabul, Afghanistan.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Længe ventet fangebytte giver håb om fred i Afghanistan

USA kalder det »et vigtigt skridt«, at Taleban-bevægelsen søndag har løsladt en række fanger.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De seneste dage har budt på en anelse fremskridt i forsøget på at ende den langvarige krig, der har stået på i Afghanistan i snart to årtier.

Talebanbevægelsen, der blev fjernet fra magten i landet i 2001, løslod søndag således 20 fanger tilhørende de afghanske sikkerhedsstyrker. Det oplyser Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC).

Samtidig har Afghanistans regering løsladt 300 talebanfanger, som ikke menes at udgøre en risiko for samfundet.

Det relativt lille fangebytte mellem de to parter markerer en spæd begyndelse på en større udveksling af fanger.

Byttet blev aftalt, da USA og Taleban i slutningen af februar underskrev en aftale, der skulle bane vej for fred i Afghanistan. Der har siden da dog været uenighed om, hvordan byttet i praksis skulle foregå.

Positiv begyndelse

Men weekendens forsigtige begyndelse er positiv. Det siger USA's særlige udsending til Afghanistan, Zalmay Khalilzad.

»Løsladelsen af fanger er et vigtigt skridt i fredsprocessen og begrænsningen af vold«, siger Zalmay Khalilzad, der var med til at forhandle aftalen på plads.

»Begge parter bør gøre mere for så hurtigt som muligt at møde de krav, der er fastlagt i aftalen mellem USA og Taleban«, siger han.

I aftalen lyder det, at Afghanistans regering skal løslade 5000 talebanfanger, mens Taleban skal løslade 1000 fanger fra de afghanske sikkerhedsstyrker.

Byttet skulle egentlig have fundet sted 10. marts. Det ville have banet vej for, at Taleban og regeringen kunne begynde egentlige fredsforhandlinger.

USA og andre udenlandske styrker - herunder danske - gik ind i Afghanistan i kølvandet på angrebet 11. september 2001 i USA.

Talebanbevægelsen holdt dengang hånden over Osama bin Laden, der stod i spidsen for den militante gruppe al-Qaeda.

Gruppen stod bag angrebene 11. september 2001 i USA.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden