0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Trump vil standse indvandring til USA midlertidigt

På Twitter meddeler USA's præsident, Donald Trump, at han vil forsøge at suspendere indvandring til USA.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

USA's præsident, Donald Trump, vil udstede et præsidentielt dekret, der stopper indvandring til USA midlertidigt, mens landet kæmper med coronakrisen.

Det skriver præsidenten på Twitter natten til tirsdag dansk tid.

» Set i lyset af angrebet fra den usynlige fjende og behovet for at beskytte job for vores fantastiske amerikanske borgere vil jeg underskrive et præsidentielt dekret, der midlertidigt standser indvandring til USA«, skriver Trump på det sociale medie.

I Trumps tweet er der ikke yderligere forklaringer. Det vides derfor ikke umiddelbart, hvilke former for indvandring og visa der eventuelt vil blive ramt af beslutningen.

Præsidenten har i forvejen i vidt omfang lukket grænserne til Mexico og Canada. Ved den sydlige grænse bliver både asylansøgere og folk, der forsøger illegalt at rejse ind, sendt tilbage til deres hjemlande, skriver dpa.

Derudover meddelte Trump for over en måned siden et forbud mod en række former for indrejse fra Europa.

Udmeldingen om et nyt præsidentielt dekret kommer, mens dødstallet efter coronavirus har oversteget 42.000 i USA ifølge en opgørelse fra Johns Hopkins University.

USA har derudover klart det højeste antal bekræftede smittetilfælde med omkring 786.000 ifølge samme opgørelse.

Den amerikanske økonomi er mere eller mindre gået i stå på grund af coronavirus, og over 22 millioner amerikanere søgte ifølge Reuters om arbejdsløshedsunderstøttelse i løbet af den seneste måned.

En præsident kan ikke foreslå lovgivning, men kun godkende lovforslag eller nedlægge veto mod dem.

En præsident kan dog underskrive et præsidentielt dekret, der pålægger hans administration at udføre en bestemt praksis.

Et sådan dekret kan blokeres, hvis en føderal domstol erklærer dekretet forfatningsstridigt. Kongressen kan også vedtage lovgivning, der forbyder en sådan praksis.

ritzau

Annonce

Læs mere