0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Person fundet død i Det Joniske Hav efter Nato-helikopterstyrt

Der er fundet vragrester mellem Grækenland og Italien, efter at en canadisk Nato-helikopter er styrtet ned.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En person er fundet død sammen med vragrester fra en Nato-helikopter i havet mellem Grækenland og Italien.

Det rapporterer den græske tv-station ERT, der citerer Nato-kilder, ifølge det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

Fundet sker, efter at en militærhelikopter fra et canadisk krigsskib forsvandt under en Nato-øvelse ud for Grækenlands kyst onsdag.

Det fortæller Canadas premierminister, Justin Trudeau, ifølge nyhedsbureauet dpa.

Onsdag bekræftede canadiske embedsmænd, at de havde mistet kontakten til helikopteren, der havde hjemme på fregatten 'HMCS Fredericton', der er en del af Natos flådestyrke Standing Maritime Group Two (SNMG2).

»Kontakten med luftfartøjet blev mistet, da det deltog i en øvelse med allierede ud for Grækenlands kyst«, oplyste de væbnede styrker i Canada i en kort erklæring onsdag ifølge dpa.

Forsvandt 80 kilometer fra den græske ø Kefalonia

Ifølge græske medierapporter forsvandt helikopteren over Det Joniske Hav mellem Italien og Grækenland i internationalt farvand cirka 80 kilometer fra den græske ø Kefalonia.

'HMCS Fredericton' forlod Halifax i januar og satte kurs mod en seks måneder lang udstationering i Middelhavet og Sortehavet med nye helikoptere af typen Cyclone om bord.

De canadiske Cyclone-helikoptere har normalt fire besætningsmedlemmer om bord, men kan have ekstra personale eller passagerer med.

Cyclone er en militariseret version af Sikorsky S-92-helikopteren.

Der har været andre hændelser med Cyclone-helikopterne, som erstattede de aldrende, canadiske Sea King-helikoptere.

I februar 2019 foretog en Cyclone-helikopter, der opererede fra skibet 'HMCS Regina', en hård landing på forsyningsskibet 'Asterix' ud for Hawaiis kyst i Stillehavet.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere