0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Virusekspert: USA kan have coronavaccine klar til januar

En effektiv vaccine kan være klar til januar, hvis alt går vel, siger Anthony Fauci, der peger på Remdesivir.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Carlos Barria/Ritzau Scanpix
Foto: Carlos Barria/Ritzau Scanpix

Virusekspert Anthony Fauci deltager i et pressemøde med præsident Trump torsdag.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Midt i kapløbet om at finde en vaccine er lægemidlet Remdesivir ’et vigtigt første skridt’ i behandlingen af coronaviruspatienter nu og her.

Samtidig er det ikke udelukket, at USA kan have en vaccine klar til januar næste år.

Det siger Anthony Fauci, direktør for Det Nationale Institut for Allergi og Infektionssygdomme i USA og en af præsident Donald Trumps rådgivere under coronakrisen, til det amerikanske medie Today.

»Jeg tror godt, at det kan lade sig gøre, hvis tingene går, som de skal, siger han.

Ifølge Anthony Fauci arbejder den amerikanske regeringen på højtryk for at finde ud af, om en vaccine er effektiv. For det skal nemlig ske, inden man går i gang med at fremstille hundreder af millioner af doser.

»Vi ønsker at handle hurtigt, men vi vil også sikre os, at den er sikker og effektiv, siger Fauci til Today.

»Husk på, prøv at gå tilbage i tiden, at jeg i januar og februar sagde, at det ville tage mellem et år og 18 måneder (at udvikle en vaccine, red.). Til januar vil det være et år, så det er ikke så langt fra det, jeg sagde, tilføjer han.

Onsdag fortalte forskere ved Oxford University i England, at den vaccine, de arbejder på, potentielt kan være klar allerede til september.

Hvad angår behandling af coronapatienter her og nu, fremhæver Anthony Fauci lægemidlet Remdesivir fra den amerikanske medicinalgigant Gilead Sciences.

Onsdag fremlagde myndighederne i USA en række foreløbige resultater, der viser, at både dødeligheden og antal dage, hvor de alvorligt syge er indlagt, falder med en indsprøjtning af Remdesivir.

Trods den positive melding understregede Gilead Sciences i en pressemeddelelse samme dag, at kuren mod corona langtfra er sikker.

»Remdesivir er endnu ikke godkendt nogen steder globalt og er endnu ikke fastslået som en sikker eller effektiv behandling af Covid-19, skrev selskabet.

Dertil kommer, at de fremlagte resultater kun er foreløbige, da forsøgene på mennesker først er færdige om tidligst to uger.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts