I denne uge fejrede Ukraines præsident, Volodimir Selenskij, 1-års jubilæum. Hans indsættelse 20. maj 2019 skulle være en ny begyndelse for landet, som har været hårdt plaget af fattigdom, korruption og krig.
Selenskij er skuespiller i komediegenren og en lidt usleben type fra et industriområde i den østlige del af Ukraine. Da han ankom til parlamentet for at blive taget i ed, sprang han med stor sans for iscenesættelse ud af sin bil, og mens han storsmilende småløb foran sine livvagter, sendte han highfives i alle retninger. Det var nyt, det var frækt, det var lovende.



























