0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Adriano Machado/Ritzau Scanpix
Foto: Adriano Machado/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Truslerne føg sammen med 37 bandeord: Video afslører Brasiliens præsident i løgne

En optagelse fra regeringens ministermøde afslører, at Jair Bolsonaro vitterligt havde til hensigt at påvirke politiets arbejde for at redde sin familie fra retsforfølgelse.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Brasiliens højesteret frigav i weekenden en video, hvori landets højreradikale præsident, Jair Bolsonaro, truer med at fyre politiets ledelse og landets justitsminister for at beskytte sin egen familie. Videoen indgår i den efterforskning, der er i gang for at fastslå, om præsidenten har blandet sig i politiets arbejde for egen vindings skyld.


Da regeringens mest populære skikkelse, justitsminister Sergio Moro, for nylig forlod sin post, var det netop med den begrundelse, at han var blevet truet med en fyring, hvis han ikke gik med til at afskedige den føderale politichef. Bolsonaro ønskede en nær ven på denne post, så han kunne stoppe eller påvirke den pågående efterforskning af hans to sønner for kriminelle handlinger, hævdede Moro. Bolsonaro afviser at have truet nogen.

Men videoen fra et tre timer langt ministermøde 22. april levner ikke megen tvivl om, at præsidenten er stærkt ophidset over politiets mistanke til de to sønner. Han nærmest råber ud over forsamlingen.


»Jeg har officielt forsøgt at udskifte folk fra politiet i Rio de Janeiro, og det kunne jeg ikke. Det er overstået. Jeg har ikke tænkt mig at vente på, at hele min familie og mine venner kommer i fedtefadet, bare fordi jeg ikke kan udskifte folk«, siger han og fortsætter:


»Jeg gør det alligevel. Hvis jeg ikke kan udskifte en politimand, så må jeg udskifte hans chef. Hvis jeg ikke kan udskifte hans chef, må jeg udskifte justitsministeren. Punktum. Vi er ikke her for at lege julelege«.

Sønner under mistanke

Efter dette møde besluttede Sergio Moro at forlade regeringen, og lige siden har han og præsidenten offentligt udvekslet fornærmelser. Moro blev populær, da han stod i spidsen for Brasiliens omfattende korruptionsskandale Operation Bilvask og havde held til at fængsle en lang række politikere og erhvervsfolk. Han kom i heftig modvind på venstrefløjen, da han accepterede jobbet som justitsminister i Bolsonaros højreradikale regering.

Men han holdt heller ikke længe på posten. Ministeren kæmpede så længe, han kunne, for at beholde den føderale politichef Mauricio Valeixo, der stod stand mod Bolsonaros pres for at se de efterretningsrapporter, der inkriminerede hans to sønner.

Den ene er mistænkt for korruption, og den anden anklages for at stå bag en såkaldt troldefabrik, der fabrikerer en lind strøm af falske nyheder og konspirationsteorier med henblik på at styrke præsidentens popularitet. Hans tredje søn er også i politiets søgelys.

Men Moro kunne ikke redde politichefen, der blev fyret i april. Præsidentens ven kom dog aldrig til at indtage stillingen, eftersom højesteret suspenderede udnævnelsen med den begrundelse, ’at det føderale politi ikke er præsidentens egen efterretningstjeneste’.

Bolsonaros voldsomme udbrud er ikke det eneste opsigtsvækkende fra det lange møde, hvor en minister også udtrykker ønske om at sende hele retssystemet i fængsel. En anden minister mener, at man bør udnytte det faktum, at pressen er optaget af coronakrisen til at udhule miljølovene, og en tredje udslynger eder og forbandelser over de borgmestre og guvernører, der har taget skridt til at beskytte borgerne mod covid-19.

Vil ikke lukke ned

Brasilien er efter USA det land, der har haft sværest ved at håndtere coronakrisen, ikke mindst fordi præsident Bolsonaro fra starten nægtede at lukke samfundet ned og stadig kalder sygdommen for »en lille forkølelse«, selv om der nu er 350.000 smittede brasilianere og flere end 21.000 døde. Og begge tal er formentlig langt højere, da masser af byer ikke har udstyr til at teste. Adskillige steder, især i storbyerne Rio de Janeiro og São Paulo, men også i andre dele af landet, er sundhedssystemet ved at bryde sammen.

Bolsonaro har hele tiden erklæret, at en lukning af samfundet vil få økonomiske konsekvenser, der langt vil overgå coronakrisens, og han har opfordret folk til at opføre sig helt normalt, gå på arbejde og feste. Selv har han rejst rundt i landet og trykket hånd med folk, ligesom han deltager i støttearrangementer for sig selv.


Coronakrisens mange udfordringer bliver da også nærmest forbigået under ministermødet i hovedstaden Brasilia. Til gengæld kalder Bolsonaro guvernørerne i Rio de Janeiro og São Paulo for »røvhuller«, fordi de beordrede deres befolkninger i karantæne og i et stort omfang lukkede begge byer ned i flere uger. Præsidenten taler desuden varmt for, at alle brasilianere bør have ret til at købe våben.


»Derfor vil jeg gerne bevæbne befolkningen. Det er en garanti mod, at der kommer et røvhul og indfører diktatur. Mod, at et røvhul til en borgmester kommer og beordrer os hjem i karantæne«, siger Bolsonaro, der omgående bakkes op af ministeren for menneskerettigheder, kvinder og familie, Damares Alves. Hun foreslår, at man fængsler alle de borgmestre og guvernører, der har indført karantæne.

Kast dem alle i fængsel ...

Der bliver i det hele taget talt en del om at fængsle folk, der ikke danser efter regeringens pibe, for den stærkt ideologiske uddannelsesminister, Abraham Weintraub, udtaler, at »for hans skyld kan man kaste alle disse bumser i fængsel, begyndende med dem fra højesteret«. Udtalelsen falder, i forbindelse med at Bolsonaro udtrykker dyb bekymring ved udsigten til en rigsretssag og risikoen for at blive afsat.

Opsigtsvækkende er også miljøminister Ricardo Salles’ forslag om at udhule miljølovene, mens pressen er optaget af coronakrisen. Salles anklages jævnligt for at sætte økonomiske interesser over miljøet og gøre for lidt ved den ulovlige træfældning i Amazonas, der i år når nye højder.

Lørdag sagde Bolsonaro, at han ikke kan se det fjerneste bevis på, at han har til hensigt at blande sig i politiets ledelse i den famøse video. Men det er ikke op til præsidenten at afgøre. Sagen vurderes lige nu af anklagemyndigheden, og hvis den findes egnet til retsforfølgelse, skal Brasiliens deputeretkammer stemme om, hvorvidt den skal gå videre. I så fald vil præsidenten være tvunget til at træde tilbage i 180 dage.

Den brasilianske avis Folha de São Paulo hæfter sig særligt ved det profane sprog, der benyttes under ministermødet, og har talt 37 bandeord samt en lang række fornærmelser og direkte trusler. Og videoen er uhyre populær. Lørdag brød Justitsministeriets hjemmeside ned på grund af den overvældende interesse fra borgernes side.



Annonce










Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden