0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Flugt fra psykiatrisk klinik i Tyskland ender dødeligt

En 24 timer lang menneskejagt efter to flygtede fanger i Tyskland endte med, at den ene blev skudt og dræbt.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En flugt fra en psykiatrisk afdeling i Tyskland endte tirsdag aften i en fatal anholdelse.

To patienter, der var flygtet fra en psykiatrisk klinik i det vestlige Tyskland efter kortvarigt at have taget to plejere på stedet som gidsler, blev således konfronteret af politiet i byen Aachen, hvor den ene blev skudt og dræbt.

Det oplyser tysk politi.

Hændelsen var begyndt 24 timer forinden, da de to mænd fik fat på en plejer på stedet, mens de låste en anden inde på klinikken i byen Bedburg-Hau.

Den 38-årige og 43-årige havde tilsyneladende bevæbnet sig selv med køkkenknive og tvang et af deres gidsler til at få vagten til at åbne døren til det lukkede anlæg ved at sige, at han skulle ud med skrald.

Mændene flygtede derfra i plejerens bil og efterlod plejeren på stedet. Han slog øjeblikkeligt alarm.

Det fortæller polititalsmand Ingo Schankweiler.

Skudt under operation

Ingen af de to gidsler kom til skade under hændelsen.

Tysk politi ledte efter mændene mandag aften i en menneskejagt, der involverede en helikopter og ti politibiler.

Det oplyser en polititalskvinde.

Flugtbilen blev senere fundet i byen Aachen cirka 150 kilometer borte, og de to mænd blev anholdt i en operation, hvor der blev affyret skud, og den ene af dem blev dræbt.

»En af de to gerningsmænd bukkede under for sine skader trods forsøg på at redde ham«, siger talsmand for politiet i Aachen Andreas Mueller tirsdag aften.

En af de to gerningsmænd bukkede under for sine skader trods forsøg på at redde ham

Da de to mænd blev konfronteret af politiet i Aachen, truede de angiveligt en kvinde uden for en lokal skole.

De mistænkte er tidligere blevet dømt for røveri og har været i myndighedernes varetægt siden henholdsvis oktober og december sidste år.

Den psykiatriske klinik i Bedburg-Hau huser omkring 400 personer, der enten er psykisk syge, lider af afhængighed eller er dømt for en forbrydelse.

ritzau

Annonce

Læs mere