0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Tyrone Siu/Ritzau Scanpix
Foto: Tyrone Siu/Ritzau Scanpix

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kinesisk præsident får grønt lys til at sætte sikkerhedsstyrker ind mod 'landsforrædere' i Hongkong

Beslutningen ventes at føre til en yderligere forværring af forholdet mellem USA og Kina.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De omkring 3.000 delegerede på folkekongressen i Beijing besluttede torsdag at vedtage nye og stærkt kontroversielle sikkerhedslove, der vil stramme Kinas greb om Hongkong.

Lovene vil gøre det muligt at arrestere, retsforfølge og fængsle alle personer i Hongkong, som i Beijings optik kan sættes i forbindelse med landsforræderi samt forsøg på løsrivelse, samfundsnedbrydning, terror og samarbejde med udenlandske magter.

Sikkerhedslovene vil også åbne op for, at Beijing kan placere sikkerhedsstyrker i Hongkong, som vil kunne slå ned på ethvert optræk til politisk uro.

Folkekongressen er Kinas lovgivende forsamling, som normalt mødes én gang om året og i år netop er samlet i disse uger i Folkets Store Hal i Beijing. Reelt fungerer folkekongressen som et gummistempel for de beslutninger, som den kinesiske topledelse allerede har truffet, og derfor var det ventet, at sikkerhedslovene uden modstand ville blive vedtaget på folkekongressen torsdag.

Repræsentanter for demokratibevægelsen i Hongkong har sagt, at lovene reelt vil tage kvælertag på Hongkong og sætte en stopper for den politiske frihed, som Kina lovede Hongkong, da Storbritannien i 1997 overdrog byen til Kina.

Mange aktivister frygter også, at lovene vil give myndighederne tilstrækkeligt brutale redsskaber til at slå endeligt ned på de demonstrationer for demokratiske reformer, der har udspillet sig i Hongkongs gader i snart et år.

Trump har varslet hård reaktion

Også internationalt kan vedtagelsen få stor betydning, idet den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, har sagt, at lovene vil være et bevis på, at Hongkong ikke længere nyder en udstrakt grad af selvstyre. Den amerikanske præsident, Donald Trump, har varslet, at han vil annoncere en hård amerikansk reaktion formentlig senere på ugen.

Det er fortsat uklart, hvad de nye love konkret kommer til at indeholde, fordi det nu er op til folkekongressens stående udvalg at udforme det præcise indhold i lovene.

Men selv Hongkongs prokinesiske leder, Carrie Lam, antydede på en pressekonference tidligere på uge, at byen fremover ikke kommer til at nyde godt af de samme frihedsrettigheder som før.

»Vi er et meget frit samfund, så på nuværende tidspunkt har folk friheden til at sige, hvad de end ønsker at sige«, sagde hun.

Fremsættelsen af sikkerhedslovene fik i weekenden tusindvis af mennesker til at gå på gaden i Hongkong for at protestere, og vedtagelsen ventes at medføre en ny ophedning af den politiske uro.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden