0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

EU beder USA blive i WHO

Ursula von der Leyen beder Trump genoverveje beslutningen om at trække USA ud af WHO.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Johanna Geron/Ritzau Scanpix
Foto: Johanna Geron/Ritzau Scanpix

Ursula von der Leyen beder Trump genoverveje beslutningen om at trække USA ud af WHO.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EU opfordrer USA til at genoverveje beslutningen om at trække sig ud af Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

»I lyset af den globale trussel er tiden nu til at forbedre samarbejdet og de fælles beslutninger. Handlinger, der svækker internationale resultater, skal undgås, siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU's udenrigschef, Josep Borrell, i en erklæring.

»I denne kontekst opfordrer vi USA til at genoverveje den beslutning, der er annonceret«, hedder det.

Donald Trump, den amerikanske præsident, meddelte fredag, at USA - den største bidragyder til WHO - ikke længere vil være medlem af WHO.

I april suspenderede Trump pengestrømmen og beskyldte organisationen for at fremme Kinas 'falske informationer' om coronaudbruddet.

I sidste uge skruede han yderligere op for retorikken.

Her truede Trump med, at USA ville stoppe sine betalinger permanent og overveje helt at trække sig fra FN-organet, hvis ikke WHO forpligter sig til 'omfattende forbedringer' inden for 30 dage.

Selv om det blot er cirka ti dage siden, så meddelte Trump altså fredag, at amerikanerne trækker sig helt fra samarbejdet med WHO.

»Fordi de har fejlet i forhold til at imødekomme vores krav om yderst nødvendige reformer, så afslutter vi i dag vores samarbejde med WHO«, sagde præsidenten fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han tilføjede, at USA nu vil 'omdirigere pengene til andre globale og værdigt trængende behov inden for folkesundhed'.

Ifølge Trump har WHO begået en række fejl og reageret for sent i forløbet omkring coronavirusset, som gjorde pandemien værre.

Donald Trump beskylder også WHO for at have fortiet vigtige oplysninger og rost Kina uforholdsmæssigt meget.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts