0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix
Foto: Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix

Vladimir Putin og Donald Trump fotograferet under et bilateralt møde under G20-topmødet i Osaka i Japan i juni sidste år.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trump vil invitere Putin ind i varmen i udskudt G7-topmøde med vokseværk

USA's præsident vil invitere Australien, Indien, Rusland og Sydkorea med til topmøde og diskutere Kina.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

USA's præsident, Donald Trump, vil udskyde G7-topmødet fra juni til tidligst september og invitere Australien, Indien, Rusland og Sydkorea med.

Det siger præsidenten natten til søndag dansk tid om bord på præsidentflyet Air Force One ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Trump siger, at G7-topmødet i sit nuværende format »er en meget forældet gruppe af lande«.

»Jeg føler ikke, at G7 på behørig vis repræsenterer, hvad der sker i verden«, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP på sin tur hjem til Washington D.C fra Cape Canaveral, hvor han iagttog USA's første raketaffyring siden 2011.

Ifølge en talsmand for Trump vil præsidenten debattere Kina på topmødet.

G7-topmødet skulle oprindeligt havde fundet sted i marts. Men den hastigt opblussende coronaepidemi verden over betød, at mødet måtte udsættes i første omgang til juni.

Topmødet i juni skulle have fundet sted på Camp David, præsidentens landsted, uden for Washington D.C.

Trump sagde tidligere i maj, at han hellere vil have et personligt møde med lederne fra G7-landene, Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Italien, Japan og Canada, end at holde et videomøde.

Merkel sendte afbud i går til planlagt møde

Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, afviste lørdag at deltage i topmødet grundet den 'pandemiske situation'.

G7 er en organisation uden egentligt ansatte, hovedkvarter eller budget. Det er et forum, hvor en række af verdens førende industrinationer mødes. G'et står for 'gruppe'.

Der er topmøde en gang om året. Lederne fra de syv medlemslande mødes på skift i landene og diskuterer emner, der står højt på den internationale dagsorden.

G7 har aner tilbage til 1975, hvor gruppen af de seks store og dominerende industrilande, USA, Storbritannien, Frankrig, Vesttyskland, Italien og Japan, blev oprettet. Det var G6. Canada kom med i 1976.

Rusland blev tilføjet i 1998, men blev ekskluderet på grund af annekteringen af Ukraines Krim-halvø i 2014.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?