0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
-/Ritzau Scanpix
Foto: -/Ritzau Scanpix

Michael White (venstre), der holder et foldet amerikansk flag, står sammen med den højtstående amerikanske embedsmand Brian Hook i Züirich Lufthavn.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trump udtrykker håb for Iran-aftale efter fangeudveksling

Blot måneder efter at en krig mellem USA og Iran syntes tæt på, er der forsonlige toner mellem landene.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

USA's præsident, Donald Trump, giver på Twitter udtryk for, at forholdet til Iran kan forbedres efter en fangeudveksling.

Præstestyret har således frigivet en amerikansk flådeveteran, mens USA har frigivet to iranske fanger.

Flådeveteranen, Michael White, havde fået coronavirus, mens han sad fængslet.

Han blev fløjet ud af Iran i et schweizisk jagerfly, der bragte ham til Zürich, hvor han blev modtaget af en højtstående amerikansk embedsmand.

»Jeg føler mig velsignet over at kunne meddele, at mareridtet er ovre, og at min søn er på vej hjem på sikker vis«, siger flådeveteranens mor, Joanne, i en udtalelse.

Trump siger, at han har talt i telefon med White.

Samtidig taler han i sjældent venlige toner om Iran, som længe har været betragtet som USA's ærkerival.

For fem måneder siden truede Iran USA med blodig hævn og angreb en koalitionsbase som gengæld for det amerikanske drab på den iranske topgeneral Qassem Soleimani.

»Tak til Iran, det her viser, at en aftale er mulig«, skriver Trump på Twitter om udvekslingen.

Hvad aftalen potentielt kunne indeholde, uddybes ikke.

Mens flådeveteranen White var på vej hjem i flyet, udstedte en føderal dommer en ordre om at frigive en iransk læge.

Ønsker yderligere frigivelser

En dag forinden var også en iransk forsker, som blev anholdt under et forskningsbesøg i USA, blevet sendt hjem til Iran.

»Dette kan ske for alle fanger. Ingen grund til at udpege særlige indsatte«, skriver den iranske udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, på Twitter.

»Iranske gidsler, der bliver tilbageholdt i - og på vegne af - USA bør komme hjem.

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, der har stået for en konfrontatorisk linje i forhold til Iran, siger, at styret har været 'konstruktivt', men han ønsker yderligere frigivelser.

Spændingerne mellem de to lande fortsatte i månederne efter Soleimani-drabet, hvor Trump meldte ud, at han ville lægge 'maksimalt pres' på Iran med heftige sanktioner.

Eksperter har netop peget på fangeudvekslinger som en måde at starte dialog på. Få forventer dog afgørende tilnærmelser før det amerikanske præsidentvalg i november.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden