0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Tyskland vil fikse asylsystemet i EU med tvungen omfordeling

Længe har EU haft et dysfunktionelt asylsystem. Når Tyskland overtager EU-stafetten 1. juli, skal det ordnes.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvad vil Tyskland så arbejde for, når EU's største land overtager det skiftende formandskab i unionen om fire uger?

Migration, siger landets topdiplomat i Bruxelles. Han savner solidaritet.

Medlemslandenes diplomater og ministre har i årevis banket panderne mod hinanden i forgæves forsøg på at aftale, hvordan EU skal håndtere migration.

»Jeg tror ikke på, at vi kan få en løsning på migration, hvis ikke den indeholder en form for tvungen omfordeling«, siger EU-ambassadør Michael Clauss under et arrangement i tænketanken EPC.

Han siger, at en løsning som et absolut minimum kræver 'obligatorisk solidaritet'. Og tror så ikke helt på det selv. I mange år har nogle få lande i Sydeuropa båret byrden.

»Spørgsmålet er, om solidaritet kan komme i forskellige former. Så nogle lande tager imod, mens andre giver penge. For mig er det dog svært at se, at man siger, at man slet ingen tager«, siger Clauss.

Asylsystemet i EU har været brudt sammen i mindst et årti.

Emnet har i den grad splittet landene. Det kulminerede i 2015, da den tyske forbundskansler Angela Merkel sagde: 'Vi klarer det', mens hundredtusindvis vandrede ind i landet, og modstanden blandt tyskere - og i EU - voksede.

En række østeuropæiske lande med Ungarn i spidsen har stået fast på det synspunkt, at landet aldrig kommer til at acceptere en tvungen omfordeling.

I 2015 vedtog EU-landene en omstridt beslutning om omfordeling af 120.000 flygtninge.

Vil meget gerne ordne sagen

Ungarn og Slovakiet klagede over afgørelsen og krævede den annulleret, men EU-Domstolen erklærede senere beslutningen for lovlig.

Antallet af registrerede asylansøgere toppede ifølge Eurostat i 2015 og 2016 med 1.200.000 årligt.

I de tre seneste år har antallet ligget på det halve. Mellem 600.000 og 700.000 om året.

Michael Clauss vil ikke gøre et velfungerende asylsystem i EU til målestok for det tyske formandskabs succes. Det løber fra 1. juli til 31. december.

Dertil er der for mange store sager på bordet. Blandt dem er der nogle, som Tyskland død og pine skal ordne, og derfor er migration også det første han nævner i række af sager, som Tyskland 'meget gerne vil ordne'.

Styr på brexit

De sager, 'der skal findes en løsning på', er EU-budgettet og genopretningen efter coronakrisen. Det er nødvendigt.

Desuden skal EU og Storbritannien have styr på det fremtidige forhold inden nytår - eller finde en afklaring uden aftale. Det er uomgængeligt.

»Får vi disse ting på plads, vil formandskabet være en succes«, siger han.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden