0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Jobtal for maj i USA overrasker voldsomt

Det var ventet, at arbejdsløshedsprocenten i USA ville stige til omkring 20 i maj. I stedet faldt den.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der blev i maj skabt 2,5 millioner arbejdspladser i USA uden for landbruget, viser tal fra arbejdsministeriet ifølge AFP.

Det var en stor overraskelse for økonomerne, der ifølge nyhedsbureauet Reuters forventede, at otte millioner arbejdspladser ville gå tabt.

Jobskabelsen betød, at arbejdsløshedsprocenten faldt til 13,3 procent fra 14,7 procent i april. Økonomerne ventede en stigning til i nærheden af 20 procent.

Fremgang i den private sektor

Fredagens jobrapport er ifølge Kim Blindbæk, der er seniorøkonom hos Sydbank, en 'kæmpe overraskelse'.

Han peger i en skriftlig kommentar på, at fremgangen er trukket af den private sektor.

»Det hænger sammen med, at mange virksomheder nu er i gang med at genansætte«, vurderer han. Han forventer, at det vil fortsætte i junirapporten.

»Vi forventer dog ikke, at den amerikanske økonomi hurtigt vender tilbage til niveauet før coronakrisen. Mange arbejdspladser vil sandsynligvis være tabt«, skriver han.

ritzau

Annonce

Læs mere