0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Anders Wiklund/Ritzau Scanpix
Foto: Anders Wiklund/Ritzau Scanpix

Anders Tegnell har ansvaret for den svenske strategi under coronaudbruddet.

Sverigedemokraternas leder kræver coronastrategs afgang

Sveriges coronastrategi er baseret på løst funderede antagelser og er mislykkedes, mener Jimmie Åkesson.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sverigedemokraternas partiformand, Jimmie Åkesson, ser gerne, at statsepidemiolog Anders Tegnell tager ansvar 'for de fejlbeslutninger, der er taget', og forlader sit job.

Det skriver Åkesson i et debatindlæg i avisen Dagens Nyheter lørdag.

Tegnell har ansvaret for den svenske strategi under coronaudbruddet.

Men ifølge Sverigedemokraternas leder er landets coronastrategi baseret på løst funderede antagelser og er mislykkedes.

»Vore ældre har tydeligvis ikke fået den beskyttelse og støtte, som de med al ret kan forvente sig«, skriver Jimmie Åkesson.

Kritiserer også regeringen

Han opremser tidligere udtalelser fra Tegnell og andre repræsentanter for den svenske sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten, som han betegner som 'groft fejlagtige'.

Derfor bør Tegnell og andre ansvarlige gå af, mener politikeren.

Jimmie Åkesson kritiserer også den socialdemokratiske regering for 'svagt politisk lederskab'. Han kræver, at regeringen nu tager større ansvar for udviklingen.

Sverige har siden coronaudbruddets begyndelse registreret i alt 4656 dødsfald blandt de smittede.

Danmark, der har godt halvt så mange indbyggere som Sverige, har 587 døde.

Dalende tiltro til strategien

I takt med, at dødstallet er steget, er svenskernes tvivl på tilgangen også steget. Tidligere på ugen viste en meningsmåling, at svenskerne har dalende tiltro til, at regeringen og Folkhälsomyndigheten kan håndtere udbruddet.

I april havde 63 procent af svenskerne tiltro til regeringens kurs over for coronaudbruddet. Det tal er i juni faldet til 45 procent, viser en måling fra tv-stationen SVT.

Og hvor 73 procent i april sagde, at de havde tillid til Folkhälsomyndighetens evne til at håndtere udbruddet, er det i juni 65 procent.

Onsdag erkendte Anders Tegnell i et interview, at Sverige burde have truffet flere forholdsregler mod det nye coronavirus fra begyndelsen.

»Skulle vi komme til at støde på samme sygdom med præcis den viden, som vi har i dag, tror jeg, at vi ville have gjort en mellemting mellem det, som Sverige har gjort, og det, som resten af verden har gjort, siger Tegnell til nyhedsprogrammet Ekot på Sveriges Radio.

Sverigedemokraterna har opbakning fra omkring 19 procent af vælgerne, viser meningsmålinger.

Dermed er det indvandringskritiske parti lige så stort som det borgerlige parti Moderaterna, men ligger et godt stykke efter det socialdemokratiske regeringsparti.

Socialdemokraterna er med lidt over 30 procents opbakning fortsat Sveriges største parti.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…