0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Pool/Ritzau Scanpix
Foto: Pool/Ritzau Scanpix

Politichef, Hubert A. Peterkin, taler under mindeceremonien for George Floyd i Raeford.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politibetjent under Floyd-ceremoni: Vi er en del af problemet

Demonstrationerne er fortsat i USA, mens George Floyd blev mindet ved en ceremoni i North Carolina.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hundredvis af mennesker stod i kø for at se George Floyds kiste under en mindehøjtidelighed lørdag lokal tid nær hans fødeby, Fayetteville, i delstaten North Carolina.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Nogle stod med paraplyer for at skærme for solen, nogle græd, og andre holdt mobiltelefoner i vejret, mens ligvognen ankom.

Da fremvisningen af den lukkede kiste var ovre, fulgte en ceremoni.

Her udtalte en lokal politibetjent sig om politivold i USA og den anholdelse, som Floyd døde under.

»Nok er nok. Lad ikke George Floyds liv have været forgæves. Det er blevet et offer«, sagde sherif Hubert Peterkin i Hoke County ifølge CBS News.

»Vi er en del af problemet, sagde han direkte henvendt til andre betjente«.

Sheriffen tog også skarpt afstand fra politivold.

»Jeg er ligeglad med, hvad George gjorde. Vi som politibetjente har ikke autoriteten til at intimidere, bruge vores magt til at true folk og dræbe, fordi vi har et tegn og en pistol«, sagde Peterkin ifølge CNN.

Også præsten Christopher D. Stackhouse talte under ceremonien.

Han kaldte Floyds død den begivenhed, der har 'tændt lunten, som vil ændre nationen', skriver CNN.

Amerikanerne gik på gaden for 12. dag i træk

Selv om Floyd tilbragte det meste af sit liv i Houston, boede store dele af hans familie i Fayetteville og området omkring. Selve begravelsen fandt sted i Raeford få kilometer fra Fayetteville. Det skriver The Charlotte Observer.

Kun familiemedlemmer blev inviteret med til ceremonien om eftermiddagen. Den blev dog sendt direkte på tv.

Ceremonien var den anden efter en mindehøjtidelighed i Minneapolis torsdag eftermiddag lokal tid.

George Floyd var en 46-årig sort mand, der døde 25. maj i forbindelse med en anholdelse i byen Minneapolis i Minnesota.

Det skete, efter at en politibetjent havde fastholdt ham ved at sætte sit knæ mod hans hals i otte minutter og 46 sekunder.

Hans død har udløst omfattende demonstrationer over hele landet i protest mod politivold og racisme.

De fire betjente, som var indblandet i anholdelsen, er alle blevet fyret.

Betjenten, der sad på Floyds hals, er sigtet for drab. De andre tre betjente er sigtet for medvirken til drab.

Samtidig med ceremonien gik amerikanerne på gaden for 12. dag i træk.

Ifølge AFP var der demonstrationer fra New York City til Los Angeles, men det var Washington D.C., der på ny var begivenhedernes centrum, da tusindvis strømmede ud på gaderne.

Begravelsen af George Floyd finder sted 9. juni i Houston.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?