Sagen om drabet på den 25-årige sorte jogger Ahmaud Arbery var uhyggelig nok i forvejen og blev, da den kom frem for en lille måned siden, en forløber for de uroligheder, der nu er brudt ud i lys lue efter politiets drab på en anden sort mand, George Floyd, i Minneapolis.
Nu er der kommet nye detaljer frem i sagen, som efter alt at dømme underbygger, at der var tale om et racistisk motiveret drab.