Når Donald Trump i weekenden afholder sit første vælgermøde, siden coronakrisen brød ud for tre måneder siden, gør han det på trods af over 2 millioner smittede amerikanere, 118.000 døde og en epidemi, der endnu ikke er under kontrol.
Tusindvis af de mest hardcore Trump-fans har booket en plads og kommer til at møde op med deres røde MAGA-kasketter – klar til at Make America Great Again – flag, bannere og med mobiltelefonerne parate til at optage begivenheden og sende billederne ud til resten af verden.
Vi tager et kig på, hvad vælgermøderne betyder for Trumps håb om igen at blive valgt som USA’s præsident.
Med knap fem måneder til præsidentvalget har Trumps kampagne valgt at lægge det første store vælgermøde, efter coronakrisen brød ud, i Tulsa, Oklahoma, 20. juni. I første omgang skulle vælgermødet være afholdt dagen før, 19. juni, på dagen, der kaldes Juneteenth (en sammentrækning af June og nineteenth,red.) – en mærkedag til minde om slaveriets endeligt i USA, som også kendes som Freedom Day. Samtidig har netop Tulsa historisk været plaget af raceoptøjer og lagde i 1921 jord til nogle af de værste raceuroligheder i USA’s historie.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind