Hvis tilstrækkelig mange mennesker bruger mundbind i det offentlige rum, kan det være med til at afværge en anden bølge af coronasmitte, når borgerne nu myldrer tilbage i busserne og togene og vender tilbage til arbejdspladser, cafeer og restauranter.
Det konkluderer en modelberegning, som forskere fra det velanskrevne Cambridge University i England offentliggjorde i sidste uge i det videnskabelige akademi The Royal Society. Mens en ny – og voldsomt dyr – nedlukning af samfundene ikke i sig selv vil stoppe en genopblussen af virus, kan selv hjemmelavede ansigtsmasker dramatisk reducere smitteraten, hvis nok mennesker går med dem, lyder konklusionen.
Det gælder også i Danmark, hvor nedlukningen af samfundet ellers med succes har begrænset udbredelsen af virus, siger Renata Retkute, der er medforfatter på studiet.
»Den var en succes, fordi mobiliteten blev reduceret, og der blev holdt fysisk afstand, men nu hvor alle vender tilbage til hverdagen og det normale liv, så er der en høj risiko for en genopblussen, så det vil være tilrådeligt at gå med maske, når man ikke kan efterleve den fysiske afstand«, siger hun.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her