0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Hongkongs leder kalder ny lov for vendepunkt fra kaos

Onsdag kan Hongkong markere 23-året for overdragelsen til Kina. Samtidig er ny lov trådt i kraft.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tyrone Siu/Ritzau Scanpix
Foto: Tyrone Siu/Ritzau Scanpix

Politiet er til stede i et shoppingcenter under en protest over den omstridte lov, der netop er trådt i kraft i Hongkong. Den betyder, at oprør eller forsøg på løsrivelse fremover give fængsel på op til livstid i Hongkong.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hongkongs politiske leder, Carrie Lam, hylder den nye sikkerhedslov, der netop er trådt i kraft.

På et pressemøde onsdag i forbindelse med 23-året for Hongkongs overdragelse til Kina fra Storbritannien siger Lam, at loven er den vigtigste udvikling for Hongkong siden 1997.

»Sikkerhedsloven betragtes som den vigtigste udvikling mellem centralregeringen og Hongkong siden overdragelsen«, siger Carrie Lam.

»Loven er et vendepunkt for Hongkong fra kaos til lov og orden«, siger hun videre.

Markeringen af 23-året for overdragelsen sker, dagen efter at Beijing vedtog sikkerhedsloven med virkning fra 1. juli.

Loven er et historisk træk, som mange vestlige regeringer kalder 'stærkt bekymrende', herunder den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S).

Kina siger onsdag til kritikken, at andre lande ikke har ret til at blande sig.

Hvad har det her med jer at gøre? Pas jeres egen butik

»Hvad har det her med jer at gøre? Pas jeres egen butik«, siger den kinesiske topembedsmand Zhang Xiaoming.

Oprør kan give fængsel på livstid

Ifølge embedsmanden bryder den nye lov ikke med Kinas øvrige lovgivning. Loven forventes ikke at træde i kraft på fastlandet, tilføjer Zhang.

Med indførelsen af loven kan oprør eller forsøg på løsrivelse fremover give fængsel på op til livstid i Hongkong.

Loven slår hårdt ned på terrorisme, separatisme og 'enhver handling, der på alvorlig vis truer den nationale sikkerhed' i Hongkong.

Kritikere har betegnet loven som et omfattende angreb på Hongkongs selvstyre, retssikkerhed og frihedsrettigheder.

Den nye sikkerhedslov kommer efter store og langvarige demonstrationer mod regeringen, som eskalerede i juni sidste år og har kastet Hongkong ud i den værste krise i årtier.

ritzau

Læs mere: