0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Flere EU-midler skal bruges til at sikre job til de unge

Ungdomsgarantien fik tung kritik i 2017, men EU-Kommissionen siger, at den har lyttet i ny styrket ordning.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I et forslag onsdag lægger EU-Kommissionen op til at prioritere flere milliarder til initiativer, der skal hjælpe unge med at skaffe et job, en læreplads eller videre uddannelse.

Det er ifølge ledende næstformand i EU-Kommissionen Valdis Dombrovskis nødvendigt, da coronakrisen allerede har sendt ledigheden i vejret, og de unge er de mest sårbare i krisetid.

»Pandemien har gjort det endnu sværere at nå ud på jobmarkedet. Det er derfor, at vi nu fremlægger disse meget nødvendige initiativer«, siger Valdis Dombrovskis.

Et af de initiativer, der skal styrkes, er ungdomsgarantien, der blev præsenteret første gang i 2013, men dengang med betydeligt færre midler.

Ungdomsgarantien går ud på, at man senest fire måneder efter endt uddannelse kan få tilbudt et job, en uddannelse, en praktikplads eller en læreplads.

Mindst 22 milliarder euro (164 milliarder kroner) skal afsættes til initiativerne, og det er op til medlemslandene, hvordan de skal bruges.

Det er et forslag til prioritering af penge, der allerede er præsenteret som del af større EU-programmer.

EU-Kommissionen har tidligere fremhævet ungdomsgarantien som en vigtig årsag til, at ungdomsarbejdsløsheden efter 2013 faldt markant i de følgende år. Faktisk er den faldet, indtil pandemien satte ind tidligere i år.

EU's revisionsret (ECA) har dog tidligere kritiseret EU-Kommissionens initiativ for at være alt for underfinansieret til at gøre en betydelig forskel særligt i de hårdt ramte lande i Sydeuropa.

De unge kan blive krisens ofre

EU-Kommissionen fik også kritik for at overdrive ordningens virkning i ECA-rapporten fra 2017.

»Kritikken omhandler de første år af ungdomsgarantien. Derfor bør vi have et nyt syn på, hvordan den fungerer. Vi var enige i mange af de anbefalinger, som ECA kom med, og derfor har vi ændret og styrket mange dele«, siger EU's jobkommissær, Nicolas Schmit.

Finanskrisen for ti år siden skabt en voldsom stigning i ungdomsarbejdsløsheden i de følgende år. I nogle EU-lande var den over 50 procent. I gennemsnit toppede den på omkring 25 procent.

»Vi er ikke deroppe endnu. Men der er en risiko for, at de unge igen bliver de store ofre for krisen«, siger Nicolas Schmit.

Han fremhæver, at lønkompensationsordninger i alle EU-lande efter coronakrisen har sikret, at mange har beholdt deres job trods nedlukningen i EU-landene.

Men de unge, som endnu ikke har et job, eller som er på en midlertidig kontrakt, er ikke på samme måde sikret.

Det er i den kontekst, understreger Schmit, at EU-Kommissionen fremsætter sit forslag, der nu skal drøftes af EU-landene.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden

Morten Langkilde

På sydfynsk ø spiller købmanden Chopin, mens du handler

Oldtidsgrave, vild natur, stolte søfartstraditioner og dansk mad:  Læserne viser vej til oplevelser i Det Sydfynske Øhav

Morten Langkilde

De sydfynske