0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Lastvogn fyldt med pilgrimme smadret af tog i Pakistan

Da toget ramte fastlåst lastbil blev køretøjet skubbet tre-fire kilometer henad banelegemet. 22 omkom.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Arif Ali/Ritzau Scanpix
Foto: Arif Ali/Ritzau Scanpix

Lokale har samlet sig om resterne af den lastbil, der fredag kolliderede med et tog. Lastbilens passagerer var sikh-pilgrimme, og mindst 22 har mistet livet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mindst 22 sikh-pilgrimme, heraf 19 fra samme familie, blev fredag dræbt, da et tog kolliderede med en lastbil i det østlige Pakistan, oplyser myndighederne.

Lastbilen var ved at krydse en ubevogtet jernbaneoverskæring.

»Det var en ubevogtet jernbaneoverskæring, og chaufføren tog en hurtigt beslutning om at køre over skinnerne«, siger en talskvinde fra Pakistans Jernbaner, Quratul Ain.

Hung siger, at passagererne i lastbilen var sikh-pilgrimme.

Ifølge lokale øjenvidner er den sædvanlige, bevogtede jernbaneoverskæring lukket. Så chaufføren valgte den ubevogtede.

Men lastbilen satte sig fast på vej over skinnerne. Da toget ramte, blev køretøjet skubbet tre-fire kilometer henad banelegemet.

»Omkring 20 mennesker mistede livet i den tragiske kollision. To døde senere af deres kvæstelser. Så dødstallet nåede op på 22«, siger det pakistanske indenrigsministerium i en erklæring.

Ulykker sker hyppigt

Tidligere oplyste den lokale polititalsmand, Wajid Abbas, at der var 30 pilgrimme på lastbilen. De 19 dræbte var fra samme familie.

Ingen togpassagerer kom noget til.

Ulykker er hyppige ved ubevogtede jernbaneoverskæringer i Pakistan, hvor der sommetider mangler signaler.

Landets jernbaner har været i forfald gennem årtier. Det skyldes korruption, dårlige forvaltning og mangel på investeringer.

I oktober blev mindst 74 mennesker dræbt, og snesevis blev såret, da gasflasker eksploderede på et tog, som var fyldt med pilgrimme i Punjab provinsen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere