0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Max Schrems sejr over Facebook giver USA en ekstremt kompliceret opgave

Østrigske Max Schrems nægtede at lade Facebook stjæle hans data. Og torsdag, 7 år senere, er kampen over techgiganten vundet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Lisi Niesner/Ritzau Scanpix
Foto: Lisi Niesner/Ritzau Scanpix

Aktivist og forfatter, Max Schrems har vundet i en længerevarende retssag mod Facebook.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det var som en genopførelse af Davids ensomme kamp mod kæmpen Goliat, da flere års indædt kamp mellem en af verdens mest magtfulde techgiganter, Facebook, og den østrigske aktivist Max Schrems torsdag sluttede med en opsigtsvækkende EU-dom: 32-årige Max Schrems endte med at tvinge Facebook i knæ i en strid, der i sig selv handler om oplysninger om vores privatliv, men som i et større perspektiv åbner en ny flanke i en stadig mere dramatisk strid mellem EU og USA.

Med torsdagens dom har EU-Domstolen, European Court of Justice(ECJ), underkendt en aftale om reglerne for overførsel af data om EU-borgere fra selskaber i EU-lande, eksempelvis Facebooks europæiske hovedsæde, der er placeret i Irlands ellers lukrative skattely, til USA. Dermed skal der igen skal laves nye regler for udlevering af persondata mellem EU og USA.

EU går dybest set ind og siger, at de regler, der gælder i USA, ikke er gode nok, og at europæiske standarder er bedre end amerikanske

Samtidig betyder det, at Facebook og tusindvis af andre både små, mellemstore og kæmpestore firmaer nu er tvunget til at ændre deres håndtering af europæiske borgeres data. Det kan ifølge eksperter også få betydning for den måde, som techmastodonter som Google, Microsoft og Apple lagrer og håndterer europæiske borgeres data.

Og Max Schrems udlagde netop selv dommen som en sejr for et privatliv, der ikke alene er blevet gennemhullet af techgiganterne, men som ifølge den tidligere CIA-agent Edward Snowdens afsløringer også har været blotlagt for en nærmest umættelig amerikansk efterretningstjeneste.

»Det er tydeligt, at USA bliver nødt til at ændre deres overvågningslovgivning, hvis amerikanske virksomheder vil fortsætte med at spille en rolle på EU-markedet«, sagde Schrems torsdag til den britiske tv-station BBC.

Max Schrems har netop gennem den længere retssag slået på, at ikke mindst den amerikanske efterretningstjeneste har haft adgang til europæiske facebookbrugeres private data, men også anført, at netop Facebooks håndtering af data går mod det europæiske menneskerettighedscharter, der siger, at »enhver borger har ret til at beskytte deres personoplysninger. En ret, som understøttes af den generelle databeskyttelse (GDPR).

»Dommen handler om at sikre den gode databeskyttelse, der er i EU, og sørge for, at den ikke bliver tilsidesat, når personoplysninger overføres til et land uden for Europa«, lyder det også fra Jesper Lund, der som formand for IT-Politisk Forening er en af Danmarks fremmeste eksperter i databeskyttelse.

»Det kan kun sikres ved, at der kommer lovgivning i andre lande, der giver en tilsvarende beskyttelse, eller at der laves klare aftaler på området. Det er samtidig en meget stor forpligtelse. USA skal nu stå inde for, at der ikke er noget lovgivning i USA, der giver myndighederne og efterretningstjenesten beføjelser, der kan underminere de rettigheder, der er sikret efter europæisk databeskyttelseslov. Det bliver fremover en ekstremt kompliceret opgave, hvis lovgivningen skal overholdes«, siger han.

Øgede spændinger mellem EU og USA

Men at dommen også har en storpolitisk dimension, fremgår af, at den amerikanske handelsminister, Wilbur Ross, ifølge AFP hurtigt erklærede sig »dybt skuffet« over dommen. Samtidig udtrykte han håb om at »begrænse de negative konsekvenser« for samhandlen mellem EU og USA, der udgør over astronomiske 46.000 milliarder kroner.

Og netop USA’s reaktion på dommen er noget, der også optager Jesper Lund. Han påpeger, at konflikten omkring »den rigtige og sikre« håndtering af persondata mellem Europa og USA ikke er ny, men venter, at den ny EU-dom får den til at blusse op igen.

»EU går jo dybest set ind og siger, at de regler, der gælder i USA ikke er gode nok, og at europæiske standarder er bedre end amerikanske. Det er måske ikke så realistisk at få USA til at ændre deres lovgivning. Man vil nok fra USA’s side prøve at lade, som om dommen ikke eksisterer, og have mentaliteten ’går den, så går den,’«, siger han og fortsætter:

»Mit gæt vil være, at den amerikanske regering vil præsentere og opleve dommen som europæisk protektionisme. Det vil puste op konflikten mellem EU og USA, der grundlæggende bunder i at, USA ønsker efterretningstjenesternes overvågningsbeføjelser, der går direkte imod europæisk lovgivning om databeskyttelse. Der vil være en masse amerikanske virksomheder, der opererer i Europa, som muligvis vil forsøge at lobbye den amerikanske regering til at gøre lovgivningen på området mindre aggressiv. Hvordan USA vil håndtere dommen, bliver rigtig interessant«, siger Jesper Lund.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts