0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Heinz-peter Bader/Ritzau Scanpix
Foto: Heinz-peter Bader/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Østrigske Max Schrems vinder stor retssag mod Facebook: Aftale om persondata mellem EU og USA er ugyldig

EU og USA skal igen lave nye regler for persondata, efter at EU-Domstolen har kendt de nuværende ulovlige.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De nuværende regler for at videregive personoplysninger fra et privat selskab i EU til et privat selskab i USA er ikke gode nok.

Det fastslår EU-Domstolen.

Det betyder, at der igen skal laves nye regler for udlevering af persondata mellem EU og USA.

Dommen er faldet, efter at den østrigske aktivist Maximilian Schrems har klaget over databeskyttelsen på Facebook.

Han er utilfreds med måden, hvorpå personoplysninger bliver overført fra Facebook til servere i USA.

Ifølge Schrems kan amerikanske efterretningstjenester få adgang til Facebook-brugeres private data. Og i denne kontekst er EU-borgeres data ikke tilstrækkeligt beskyttet, lød hans klage.

Sagen er endt hos EU-Domstolen, der har taget stilling til det principielle i sagen - altså udlevering af data mellem selskaber i EU og USA.

Og EU-Domstolen er kommet frem til, at de nuværende regler er ulovlige. Det er anden gang, at EU-Domstolen finder, at regler for dataudleveringen mellem EU og USA ikke er gode nok.

Regler bruges af 5000 selskaber

Det blev også slået fast i 2015, hvor reglerne blev ændret. Men de regler, der blev lavet efter kendelsen i 2015, er altså heller ikke gode nok, hvorfor EU og USA igen må gå sammen for at lave en ny aftale.

De hidtidige regler bliver brugt af over 5000 amerikanske selskaber, og det ventes at få store konsekvenser for dem, skriver nyhedsbureauet AFP.

Også i 2015 var det østrigske Maximilian Schrems, som ledte an ved at lægge sag an mod Facebook, hvilket førte til nye, strammere regler, som i sidste ende dog ikke var lovlige.

EU-Domstolens kendelse torsdag ventes at have store konsekvenser for Facebook og amerikanske virksomheder, da de bliver nødt til at ændre deres praksis for håndtering af europæiske borgeres data.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters kan afgørelsen også have betydning for selskaber som Google, Microsoft og Apple, og hvordan de håndterer data.

USA er "dybt skuffet" over dommen, lyder det fra den amerikanske handelsminister, Wilbur Ross, ifølge AFP.

Landet håber "at være i stand til at mindske de negative konsekvenser for det transatlantiske økonomiske forhold, der er så vigtigt for vores respektive borgere, selskaber og regeringer", siger Ross.

Maximilian Schrems er tilfreds med dommen.

- Det ser perfekt ud, lød hans spontane reaktion på dommen ifølge Reuters.

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden